Vest-El A/S, en vestjysk el-virksomhed med afdelinger i Hvide Sande og Thyborøn, er fra i dag en del af InstallatørGruppen. Vest-El, der blev grundlagt i 2012, har specialiseret sig i maritime installationer samt el-arbejde i erhvervsbyggeri og sommerhuse langs vestkysten.
Det skriver InstallatørGruppen i en pressemeddelelse
Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen, udtaler: »Vi er meget glade for at byde Vest-El velkommen i InstallatørGruppen. Deres ekspertise indenfor maritime installationer og deres erfaring med erhvervsbyggeri og sommerhuse vil bidrage positivt til vores vækst og udvikling. Denne udvidelse sikrer vores tilstedeværelse i Jylland og styrker vores samlede kompetencer indenfor el. Vi ser meget frem til samarbejdet.«
Med tilføjelsen af Vest-El består InstallatørGruppen nu af 23 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på cirka 2,3 milliarder kroner og over 1300 medarbejdere. Vi ser frem til at arbejde sammen og udnytte de nye muligheder, som Vest-El bringer med sig.