Mange kender til en skilsmisse. En separation der kan have store og ofte vidtrækkende konsekvenser for de implicerede parter. Ikke kun for parret, der skal skilles, men også for deres børn og pårørende. Så udover at være en følelsesmæssig belastning kan det også være en udfordring, at navigere rundt i de mange regler og ofte uoverskuelige love, der gælder, når man står midt i bruddet, en skilsmisse. Netop et sådant brud og skilsmisse, mærkede vi under nok verdens historiens mest omstændige skilsmisse, BREXIT.
Den tidligere konservative britiske premierminister Theresa May forsøgte hele tre gange med en skilsmisseaftale, og alle gange var fejlslagne. Selv efter et skifte til efterfølgeren på posten som briternes premierminister Boris Johnson, var der stadig ingen enighed, og Boris måtte til sidst krybbe til korset og bede EU om en ydereligere udsættelse af skilsmissen, selvom han som bekendt hellere ville »ligge død i en grøft«.
Men efter det britiske valg var der nu kommet en helt anden melodi og en langt større selvsikkerhed til stede. Boris Johnson fik da også ved valget en jordskredssejr. Derfor kan man nu se enden på skilsmissen og friheden fra EU’s lænker, senest den 31. januar 2020.
Men også denne skilsmisse har store konsekvenser for resten af »familien«. For det danske fiskeri er det ekstremt og uhørt vigtigt, at der bliver forhandlet en aftale på plads, da mere end 70% af vores samlede omsætning stammer fra britisk farvand, så udfaldet af et Brexit er helt afgørende for sektorens og branchens fremtid.
»Først og fremmest har dansk fiskeri et meget tæt samarbejde mellem de to fiskeriforeninger, DPPO (Danmarks Pelagiske Producentorganisation) og DFPO (Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation). Det er alt afgørende for hele dansk fiskeri. Hvis man kigger på den pelagiske sektor, er det ca. 75 % som fanges inden for 200 sømil af Storbritannien, og samlet set af dansk fiskeri, svarer det til ca 40 % af dansk fiskeri, der bliver hentet ombord i britisk farvand, og dét betyder noget,« understreger direktøren for DPPO Esben Sverdrup-Jensen.
Den nyvalgte britiske premierminister Boris Johnson siger, der kommer en ny æra. »Vi håber og Vi vil gøre vores til at skilsmissen bliver så gnidningsløs som mulig, vi skulle jo gerne kunne se hinanden i øjnene bagefter og sammen se på en lys fremtid, uanset om man var enig eller uenig i den europæiske skilsmisse.«