I det herrens år 1499 kom en lille østers til verden i en tid hvor Christoffer Columbus netop havde opdaget Amerika og senmiddelalderen var i sin afsluttende fase.
Østersen kunne meget vel være blevet endnu ældre, hvis det ikke havde været for en forsker, der intetanende åbnede østersen, under et togt til Island tilbage i 2006, for netop at stadfæste og få bekræftet dyrets alder.
Det skabte store overskrifter verden over, da forskerne efter en grundig videnskabelig undersøgelse, kunne fortælle omverden, at østersens alder var ikke mindre end 405 år. Altså verdens ældste dyr, der med rekorden fik en fornem plads i Guinness Rekordbog.
Men nu trækker de selv samme forskere i land. Men ikke som man måske skulle tro, med at man dengang havde overdrevet alderen på 405 år, nej tværtimod, så har en endnu grundigere undersøgelse af østersen Ming, vist at den faktisk var over hundrede år ældre, nemlig 507 år gammel i stedet.
klimatolog Paul Butler, som forsker i molboøsters ved det britiske Bangor University siger til Videnskab.dk., ”Vi var forkert på den i første omgang, og vi forhastede os måske en smule, da vi publicerede vores resultater dengang. Men vi er fuldstændig sikre på, at vi har fundet den rigtige alder nu.”
Sikkert er det dog, at den lille MolboØsters, der efter sin død fik navnet Ming, opkaldt efter det kinesiske Ming-dynasti, som herskede, da dyret kom til verden, har fået en plads i verdenshistorien.
Man kan læse mere om Østersen Ming på videnskab.dk her
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ny-rekord-verdens-aeldste-dyr-blev-507-ar