Venstrefløjens og Socialdemokraternes fælles fødevaremærke »Naturskånsom« kan kun betragtes som et politisk overgreb overfor fiskeri-erhvervet. En ordning der til dato kun har ti tilmeldte fartøjer tilknyttet ordningen og som ovenikøbet har delt dansk fiskeri i et A og B hold.
Tilbage i november måned 2020, var der 42 fartøjer tilknyttet ordningen, så den succes forklarer nærmest sig selv. Fra 42 fartøjer ned til 10 registrede fartøjer i dag – det må siges at være imponerende for en ordning der er pumpet millioner ud i. Her i november måned er det 2 år siden mærket blev indført og man kan i dag konkluderer, at det er blevet en ubetinget total fiasko og et kæmpe flop.
»Naturskånsom« er blevet en mærkningsordning for de ganske få og som de sidste par år er blevet udskældt af hovedparten og resten af de danske fiskere, der ser det »Naturskånsomme-mærke« som dét det vitterligt er, grøn symbolpolitik skrevet med en blodrød pen af værste skuffe og som har polariseret fiskeriet i en grad, så vi går og peger fingre ad hinanden.
Løsningen på succes ligger ligefor med »Naturskånsom« mærket
»Hvorfor får man ikke de små kystfisker-trawlere ind i ordningen også, så både mængden af fisk kan øges og antallet af både ligeså,« foreslår fisker fra Bagenkop Frank Theodorsen, der ellers ikke kan se nogen overlevelse for dette »Naturskånsomme-mærke«, hvis ikke man åbner op for trawlfanget fisk også.
I Bælthavet fisker de kun på blød bund og kun på ca. 10 procent af havbunden. Så der er masser af plads til det øvrige fiskeri også. Sammen kunne man således oppebære det både bæredygtige og naturskånsomme fiskeri i Bælterne og udvikle det langt mere lønsomt end det foregår i dag.
»Naturskånsom« mærket omhandler som bekendt ikke trawlfanget fisk, men udelukkende fisk fanget med passive redskaber.
År til dato har man landet knapt 3.000 tons fisk fra de indre danske farvande i dette naturskånsomme fiskeri. Så selvom alle danske garnbåde blev tilmeldt ordningen, så ville man end ikke kunne løfte opgaven med at forsyne danskerne med frisk-fanget fisk dagligt.
Ifølge statistikken, så spiser hver dansker ca. 22 kg fisk i gennemsnit om året. Så »naturskånsom-mærket« fisk kan hverken helt eller halvt dække danskernes behov for fisk. Derfor bør man medtage de små trawlere i dette fiskeri, så mængden af landede fisk kan følge med efterspørgslen på land.
Tryk på dette link og få adgang til 10 artikler omhandlende det nye fiskemærke »Naturskånsom« – læs her
Fejlen ligger i opdelingen af fiskemetoder i dansk fiskeri
Alle fiskemetoder har en eller anden form for påvirkning af havmiljøet og med de sidste nye tiltag indenfor trawl, med trawl uden tag, sortere paneler, gummiruller, gummirubber samt flydeskovle, er dets påvirkning af havbunden minimal og kan umiddelbart sammenlignes med et tilsvarende snurrevod, hvor tovene også aktivt påvirker havbunden når de trækkes sammen mod båden igen.
