Hvordan kan det være, at danske landmænd mødes med stadig skrappere krav til kvælstofudledning, mens kommunale rensningsanlæg og deres massive overløb af urenset spildevand slipper fuldstændig fri? Det spørgsmål har foreningen No Farmers – No Food – No Future (NoFFF), for nyligt stillet fødevareminister Jacob Jensen (V) og samtidig havde foreningen . grafer og fakta med i bagagen samt mange spørgsmål der afslører et uhyggeligt paradoks i Danmarks miljøpolitik.
For mens landbruget afkræves præcise reduktioner og trues af tvangslukninger, kan kommunerne frit udlede urenset spildevand – ovenikøbet uden at betale afgift, som ellers opkræves på renset og lovligt udledt spildevand.
Ifølge officielle tal er omkring to tredjedele af alle overløb ulovlige, og samtidig afgiftsfrie. Det betyder, at kloakvand fra byer og industri udledes direkte i vandmiljøet – med stor fortjeneste. Hvem tager ansvar for dét?
EU kræver medicinrensning – er ikke med i den nye DK-vandplaner
Den 5. november 2024 blev EU’s reviderede byspildevands-direktiv endeligt vedtaget – Et krav der skal fjerne størstedelen af medicin-, hormon- og miljøfremmede stoffer – skal således være implementeret senest i 2033. Alligevel glimrer dette krav med sit fravær i de danske vandplaner. Hvorfor?
Et andet spørgsmål til fødevareministeren Jacob Jensen (V): Hvorfor skal Danmark være foregangsland på klima og CO2, men tillader, at vores spildevand fortsat forurener fjorde og åer med kemikalier og hormonrester? Hvis landbruget skal løfte sit ansvar, må det øvrige samfund vel også gøre det.
Du kan læse hele Miljøministeriets »Vandområdeplaner« her
Faktabox: Nye EU-krav til danske renseanlæg
EU har revideret byspildevands-direktivet og indført krav om et 4. rensetrin på større renseanlæg. Formålet er at fjerne svært nedbrydelige forurenende stoffer som medicinrester og PFAS.
Tidsplan og omfang:
- Anlæg større end 150.000 PE: Skal have 4. rensetrin senest i 2033
- Rensningen skal fjerne min. 80 % af 6 ud af 12 udvalgte stoffer
- Senere udvides kravet til anlæg større end 10.000 PE (ca. 160 anlæg i Danmark)
Krav til renseanlæggene:
- Avanceret teknologi: Ozonering, aktivt kul m.m.
- Energihensyn: Det nye trin er energitungt og kræver optimering
- Pladsproblemer: Udfordringer for anlæg i tætte byområder
- Dokumentation: Løbende måling og rapportering af rensningseffektivitet
- Lokal tilpasning: Spildevandets sammensætning varierer geografisk
EUs Byspildevands-direktiv
Et grelt eksempel findes ved Knudedyb ud for Fanø
I Ribe meldes om ca. 150.000 tons udledninger af urenset spildevand (red. bemærke, at overløb ofte sker under kraftig nedbør, hvor kloaksystemerne ikke kan håndtere den øgede vandmængde, hvilket resulterer i udledning af urenset spildevand til vandmiljøet. Disse udledninger kan indeholde næringsstoffer, medicinrester og andre miljøfarlige stoffer, som påvirker vandkvaliteten negativt.) Men landbruget skal skære 80 procent på deres kvælstofudledninger.
Her kræves det, at landbruget i oplandet ned til Ribe Å reducerer sin kvælstofudledning med op til 80 procent. Men Ribes Renseanlæg og 15 overløbs-bygværker, årligt udleder omkring 150.000 tons urenset spildevand direkte i åen – de går fri. Ingen krav. Ingen afgift.
Men hvad nytter det at »knække« landbruget, hvis man samtidig ignorerer de langt mere giftige og omfattende udledninger fra byernes kloaksystemer?
Medier og politikere: Få nu hele billedet med
Senest har en chefredaktør hængt hele landbruget ud som hovedsynderen bag en »død Vejle Fjord«. Men virkeligheden er dog ikke helt så enkel. Især når man glemmer de mange andre presfaktorer på vandmiljøet, såsom; trafik, by-udledning, spildevand, regnvands-bassiner samt kloak-overløb m.m. – løser man ikke problemerne, man flytter dem bare.
Landbruget hælder ikke bare kvælstof i åer og fjorde Tværtimod tilpasser landmanden sin gødning nøje, hvilket målinger fra f.eks Haraldskær ved Vejle Ådal bekræfter, der viser faldende nitratindhold (danske landmænd er underlagt kvælstofkvoter og regler, der kræver, at de tilpasser gødningen efter afgrødernes behov (baseret på normtal og gødningsplaner). Mange anvender også præcisionslandbrug og efterafgrøder for at mindske udvaskning) og højt iltindhold (Højt iltindhold i vandløbene indikerer der ikke er iltsvind og at nedbrydningen af organisk stof ikke overbelaster miljøet). – altså gode resultater. Man skal dog tilføje, Ja, det er rigtigt, at mange landmænd nøje tilpasser gødningen, og at målinger ved Haraldskær viser lav nitrat og højt iltindhold – men det gælder ikke nødvendigvis alle områder i landet.
Det er dog et godt eksempel på, at forbedret landbrugspraksis virker, og det bør i den offentlige debat anerkendes som en del af løsningen på miljøudfordringerne. Samtidig er landbrugets dræn tørre fra marts til efterår, hvilket betyder, at hovedparten af næringsstoftabet om sommeren kommer fra byernes spildevands-udledninger og ikke fra landbrugets marker.
Vi kan ikke vaske vandmiljøet rent ved kun at »skrubbe« landbruget – Vil man have rent vand, nytter det ikke kun at »vaske køkkengulvet« igen og igen, hvis man lader toilet, tagrender og kældre sejle i møg. Hvis der skal være plads til både natur og fødevarer i Danmark, skal alle sektorer tage ansvar. Også dem med spildevand (de kommunale rensningsanlæg).
Så ja – kære politikere og medier – det haster. Men løsningen findes ikke ved kun at pege på én aktør (Landbruget) Husk det – Rent vand kræver »rent spil« fra alle.





















