Det går forrygende for færøsk pelagisk fiskeri. Værdien på fangster af blåhvilling, makrel og sild blev rekordstore i 2016, og meget tyder på, at 2017 bliver endnu et rekordår.
Værdien på pelagiske landinger på Færøerne er vokset fra 432 millioner kroner i 2009 til 1,6 milliarder kroner i 2016. Og færøske økonomer er stort set enige om, at den store værdi bliver endnu større i 2017.
Fangsterne af makrel i 2017 vil blive endnu større, da kvoten er blevet forhøjet, og at den samlede værdi også ventes at blive større. Færøerne har siden 2014 reguleret kvoten på makrel i samarbejde med EU og Norge.
Blåhvilling og sild i vækst
Værdien på fangster af sild ventes også at stige betydeligt i 2017 – af samme årsager som når det gælder makrel – og det samme gælder blåhvilling.
Værdien på fangsterne af blåhvilling er vokset støt siden 2011 – især på grund af de højere kvoter. Her forventer økonomer en yderligere betydelig vækst i 2017.
De seneste to år har der ikke været samarbejde omkring fastsættelse af kvoterne på blåhvilling og sild i Nordatlanten. Dermed er det kun kvoten på makrel som er helt fastlagt.