Kristeligt Dagblad har tidligere under overskriften »Kongeriget Danmark har fået vokseværk til havs«, skrevet om et havområde nord for Færøerne, som både Danmark inklusive Færøerne og Norge samt Island har rejst krav om.
For knapt fem år siden i 2014, havde man i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København, armene helt oppe over hovedet. Grunden var nærmest som at betegne som Good and Breaking News for Danmark, for et område nord for Færøerne var i en aftale med FN på vej til at blive en del af Rigsfællesskabet med Danmark.
FN havde sagt god for at udvide kontinentalsoklen med knapt 88.000 kvadratkilometer (Et område dobbelt så stort som Danmark). Men der var dog en betingelse inden danskerne kunne lægge beslag på havbunden nord for Færøerne. Vi skulle først forhandle om retten til dette havterritorium med både Norge og Island, før vi kunne kalde os de retmæssige ejere.
I Regeringens seneste lovprogram fremgår det, at Folketinget skal tage stilling til nye maritime grænser mellem Kongeriget Danmark og hhv. Norge og Island vedrørende området nord for Færøerne. Så her små 5 år senere, er man nu nået til at Folketinget i dennes samling 2018 og 2019, skal godkende den grænsedragnings-traktat, som de tre nordiske lande forhandler om.
Aftalen dækker også indover spørgsmålet, hvis der findes mineraler i det store havområde og ikke om fiskerettighederne, da fisk fri af bunden ikke regnes med her. Aftalen dækker kun havbunden og hvad der findes her. Værdierne her, kan dog alligevel give et fornuftigt skub til den færøske økonomi og har derudover en geostrategisk værdi for Rigsfællesskabet.
Det kæmpestore og mange tusinde kvadratkilometer havbund i Norskehavet, ligger langt uden for alle de omkringliggende landes almindelige 200 sømile grænse. Dog forudses det, at de andre nordiske lande, med hjælp fra FN systemet, kan udvide deres territorie på havbunden, som kan få indflydelse på grænsedragningen. Hvor meget og hvor stort vides endnu ikke.
Formentligt bliver det Folketingets Færø-udvalg, der skal behandle sagen videre frem til en endelig aftale med Norge og Island.
I første omgang er det nok den færøske offshore-industri, som kan få gavn af projektet. Det er lidt gået under radaren, men det er super interessant, at færingerne de sidste godt 20 år har udviklet en avanceret offshore-kompetenceklynge baseret på olie- og gaseftersøgning, selvom der aldrig er fundet kommercielt interessant olie eller gas,” siger han
