Det naturlige ville være at flytte hele fiskeriafdelingen tilbage under Fødevare og Landbrug efter valget, siger DI fødevarer, der er branchefællesskabet for Dansk Industri’s mere end 260 medlemsvirksomheder på fødevareområdet. Men flere fødevareordfører mener det fortsat skal ligge i Udenrigsministeriet.
Det skriver flere medier, at meningerne er delte og at det efter manges mening ligger godt i Udenrigsministeriet, hvor det har haft til huse siden efteråret 2017. Argumentet er, at indtil der er helt styr på administrationen, bør det ligge i Udenrigs-ministeriet og udsigten til svære og lange forhandlinger omkring Brexit, har også fået flere til at mene, at Udenministeriet er det bedste sted, hvorfra fiskeriet administreres.
Tilbage i august måned 2017, foretog Statsminister Lars Løkke Rasmussen en minister-rokade, hvor Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fik frataget fiskeridelen, som istedet blev overdraget Ministeren for Ligestilling og Nordisk Samarbejde, Karen Ellemann (V). Det var på det tidspunkt, det blev besluttet at oprette en selvstændig fiskeristyrelse under Udenrigsministeriet.
Sidste år i maj måned foretog Statsministeren så endnu en ministerrokade. Her overtog Jakob Ellemann-Jensen (V) posten som miljø- og fødevareminister, mens der var bud efter en gammel kending på fiskeriområdet, da Eva Kjer Hansen (V) overtog posten som minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.
Trods ministerrokaden, mente flere politiske kommentatorer ikke det ville ændre det helt store i dansk politik op til valget og trods stærke venstre-profiler på flere af ministerposterne, ville det efter deres mening ikke få Lars Løkke Rasmussen (V) til at stå stærkere overfor en Mette Frederiksen (S).
Om fiskeriet skal ligge enten det ene eller andet sted, bliver formentligt ikke det afgørende ved valget i morgen. Men den gamle sammenhængskraft mellem landbruget og fiskeriet samt fødevareproduktionen har, som den borgerlige side af Folketinget har påpeget, bedst fungerer under et samlet ministerium; nemlig Fødevare og Landbrug samt Fiskeri.
Spændende bliver det at følge, når krydset sættes imorgen på valgdagen onsdag den 5. juni 2019, men i den sidste ende er det op til Statsministeren at fastlægge ministerierne.