Først måtte vi lægge øre til WWF Verdensnaturfondens fejlbehæftede rapport om antallet af fisk de sidste 40 år var blevet halveret og nu her i aftes, Greenpeaces chef for Danmark Birgitte Lesanner, pludseligt komme med en påstand om, at 80 procent af vores arter er overfisket og dermed direkte truet, i havene omkring os.
De fleste ved, at Miljøorganisationer lever af donationer og bidrag fra private, fra medlemmer og partnerskaber. Penge som absolut er nødvendige for at frivillige organisationer som Greenpeace og WWF overhovedet kan fungerer og virke. Derfor bærer man engang imellem over med, at organisationerne overdriver lidt i forhold til faktuelle forhold. For det går jo til en god sag.
Få hold på de løgne
Men overdrivelserne har den sidste tid taget over, og minder idag mere og mere om planlagte løgnagtigheder og usandheder, der kun tjener et formål, nemlig organisationernes erhvervekampagner og inddrivelse af penge til den fortsatte drift, samt organisationernes eget ve og vel. Påstande som halvdelen af verdens fisk er væk og 80 procent af vores fiskearter er overfisket. Er jo nyheder, der skaber frygt og utryghed hos den menige almindelige dansker, der selvfølgelig gerne ser at vores have, fisk og havpattedyr har det godt.
Hold jer til fakta
For her tæller det ikke, at Overdrivelse fremmer forståelsen. Tværtimod mister man respekten fuldstændigt overfor de miljøorganisationer, der vedvarende fremtuer med forkerte tal og manipulerer og fordrejer kendsgerninger til ukendelighed, så alle står tilbage som misinformeret og forvirret, istedetfor som velunderrettet og oplyste.
Den europæiske fiskeriorganisation Europeche, har overfor WWF Verdensnaturfondens miljøaktivister, påpeget det helt uacceptable i at forvride og fordreje faktuelle tal, og som i WWF tilfælde, ovenikøbet endte op med en konklusion, der ikke havde hold i virkeligheden overhovedet.
DR2´s indslag om fisk
I DR2 programmet Dagen klokken 17.00 under værten Mikkel Frey Damgaard, kunne man ca. 49 minutter inde i programmet og under overskriften Stigning i Eksotiske Fisk i Nordsøen, hører at fiskerne fra Nordsøen bringer mange nye arter af fisk ind til nordsøen Oceanarium til havbiolog Nathalie Danielsen. Som på en frisk måde fik fortalt, at vi nok må forvente flere nye arter i fremtiden.
Greenpeace lyver igen
Det blev så afløst af chefen for Greenpeace Birgitte Lesanner, der på spørgsmålet om, hvordan fremtiden for de danske farvande ser ud, hurtigt fik snakken drejet over på, at vi har presset vores eget økosystem til det yderste, da vi har overfisket vores arter med 80 procent eller tæt derpå. Fiskearterne skal have ro, der skal være lavere fiskekvoter og ikke noget bundtrawl. Sådan – så fik hun trukket Greenpeace hatten helt ned over hovedet på alle tv seerne og på bedste russiske propaganda maner, trukket det helt ud af proportioner.
Fakta om vores hjemmelige fiskearter er, som ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) fremlagde i midten af 2015, at bestandene i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat har det så godt, at oplægget for blandt andet rødspætte- og torskekvoten, i Nordsøen og Skagerrak samt Kattegat, har fået en kraftig stigning i kvoten.
ICES biologer ligger altså her milevidt fra Greenpeaces chefens udtalelse og det kan kun undre, at et ellers fornuftigt menneske, alligevel kan være så misinformeret om fiskearternes tilstand i vores hjemmelige farvande.
Man tør næsten ikke tænke tanken til ende, at formålet med at omtale de nære danske farvande som overfisket og døende, kunne have noget at gøre med flere støttekroner til miljøorganisationens egen pengekasse istedet. Danskerne støtter jo mest, når det ser sortest ud.