Først var det svenskerne der dunkede de danske myndigheder oveni hovedet i forbindelse med Danmarkshistoriens største dumpning af havneslam fra byggeriet af Lynetteholmen i København. Nu er situationen vendt fuldstændigt på hovedet – nu er det danskerne der dunker de svenske myndigheder oveni hovedet, for at tillade store mængder giftigt havneslam fra Gøteborg havn, at blive dumpet i området Vinga i Skærgården ved Göteborg.
Vest for dette område har danske fiskere i flere generationer blandt andet fisket efter jomfruhummer.
Dansk fiskeri frygter en miljøkatastrofe
I forbindelse med en rapport fra det svenske transport ministerium, hvor man set på udviklingen af skibstrafikken omkring Gøteborg Havn og fundet, at skal havnen være tidssvarende i forhold til besejlingen, så skal renden indtil Gøteborg uddybes med ca. 4 meter over en 5 kilometer lang rende.
I alt skal der udgraves 13,5 millioner kubikmeter ler fra en overvejende ren havbund, men ca. 285.000 kubikmeter vil komme fra stærkt forurenet ler kommer fra dokker, hvor de tidligere skibsværfter udledte en lang række miljøfarlige stoffer, herunder kviksølv og tributyltin.
Den svenske Mark- og Miljødomstol kan dog endnu nå at sætte en stopper for projektet.
Men sker dette ikke, så vil store mængde giftigt slam, der både indeholder kviksølv, der ved indtagelse kan påvirke nervesystemet, men også indeholde det hormonforstyrrende giftstof TBT og den skadelige miljøgift PBC, der kan skade levende organismer som planter, dyr og mennesker. Det giftige slam skal efter den svenske plan, dumpes tæt på et meget benyttede fiskeområde, hvor danske hummerfiskere i generationer har fisket.
De svenske planer har fået formanden for Danmarks Fiskeriforening DFPO Svend—Erik Andersen, at komme med advarsler om en potentiel miljøkatastrofe for de danske fiskere.
»At det overhovedet er blevet godkendt, at det giftige slam skal dumpes i havet, er fuldstændig uforståeligt. Det skal stoppes, for det får store konsekvenser for havmiljøet, og det kan ikke undgå at påvirke fiskeriet også. Giftig slam med tungmetaller skal ikke ende i den mad, som danske fiskere fanger til danskerne,« understreger Svend-Erik Andersen DFPO.
Formanden påpeger videre vigtigheden af dette område for dansk fiskeri, der besejles og fiskes af over 100 danske trawlere, der alle fisker jomfruhummer i området. Så med en dumpning af svensk giftigt slam her tæt på fiskepladsen, vil uværgeligt betyde et stop for dansk fiskeri i Vinga-området.
Fiskene vil efter en svensk dumpning her ikke kunne overholde grænseværdierne for forurenet materiale, for det er ikke giftstoffer man skal spøge med.
»De er farlige for omgivelserne. og vi skal passe på fiske-bestandene. Vi skal kunne fiske forsvarligt, sådan vi kan levere sunde friske fødevarer og samtidig værne om fødevaresikkerheden, så de danske forbrugere trygt kan spise dansk fisk,« fastslår den danske fiskeriforenings-formand Svend-Erik Andersen.
Dumping af slam er ulovligt ifølge både svensk lovgivning, men også ifølge de internationale konventioner og protokoller. Der kan dog gives dispensation, hvis der kan argumenteres for, at dumpningen ikke medfører gener for menneskers sundhed og ikke skader havmiljøet.
Og det er netop sådan en dispensation, de svenske myndigheder har givet i dette tilfælde. Da man ikke ser det forurenede slam som et problem – man vil først dumpe det giftige bundmateriale og derefter dumpe »den rene bundmudder« ovenpå det forurenede, så man på den måde kapsler det giftige bundslam inde.
Det undre Svend-Erik Andersen, der ganske rigtigt påpeger, at det netop var de svenske myndigheder, der i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholmen, udtrykte stor bekymring for bundslammet herfra. Derfor forventer Svend-Erik Andersen selvfølgelig også, at svenskerne vælger at feje for egen dør.
Til det svarer de svenske myndigheder; Under arbejdet op til vores ansøgning om tilladelse har vi gennemført adskillige forespørgsler og undersøgelser, der omhandlede de forskellige alternativer til håndtering af udgravet havneslam.
Det er på baggrund af dette arbejde, at vi føler, at den foreslåede løsning – deponering i havet – er det bedste alternativ.
Problemer og risici forbundet med deponering vil omfatte brugen af store arealer, behovet for at dræne materialet og behovet for at tage sig af det resulterende vand. Transport af slammet ville også kræve næsten 14.000 lastvognslæs. Derudover er der problemet med at finde egnede lossepladser til slammet og risikoen for, at naturligt havsalt i slammet kan også vise sig at være økologisk farligt, hvis det skulle stige til overfladen og udvaskes i det naturlige miljø.
Ved at bruge store pramme i stedet for lastbiler til at flytte byttet, ville vi ikke kun reducere antallet af transport-bevægelser og dermed udledningen af unødvendige kulstofemissioner, men også omlæsningshyppigheden med mindre risiko for spild.
Det er ikke kun Danmarks Fiskeriforening, der stiller spørgsmål til dumpningen. I Mark- og Miljøretten har Anders Stigebrandt, oceanograf ved Gøteborg Universitet, også udtalt sig kritisk om projektet.
Anders Stigebrandt har undersøgt det præcise område, og han mener, at der er risiko for, at slammet spreder sig i havet med mere end 700 meter i timen, at der ikke er lavet tilstrækkelige undersøgelser af strømforholdene der beviser, at slammet vil lægge sig på bunden af havet og blive der. Dermed er der risiko for, at slammet finder vej til fiskepladserne. Dette fører til en undervurdering af det opgravede materiale, der falder uden for dumpningområdet, skriver han blandt andet i sine kommentarer.
Der er altså risiko for, at det giftige slam spreder sig til en endnu større del af Skagerrak, og problemet på den måde bliver langt mere omfattende end først antaget