Cuxhaven-selskabet Deutsche Fischfang Union (DFFU’s) fabrikstrawler »Cuxhaven« NC-100 ankom fra Tyskland den 21. september og anløb Skarfabakki-kajen uden for Hampiðjan’s produktionshaller. Med sig bragte »Cuxhaven« tre tromler nyt trawl-kabler som dæks-gods.
Tromlerne blev hejst i land og kablerne blev efterfølgende kørt gennem Hapidjans tensioning’s system, da man spolede kablerne direkte ombord. Ved denne metode bliver kablet altid spolet jævnt på, hvilket næsten altid eliminerer sandsynligheden for twist og vrid i kablet, så man undgår uheld under fiskeriet. Samtidig forlænger man kablets levetid betydeligt.
Det var en kæmpe hjælp, at den store trawler Cuxhaven var i stand til at ligge hækken til kajen, så kablerne kunne spoles direkte på spillene uden behov for yderligere blokke. Det havde været tilfældet, hvis kablerne skulle have været monteret på tromlerne over siden på skibet.
Hampiðjan har for nyligt erhvervet et ekstra tensioning’s system, som øger virksomhedens fleksibilitet omkring kabel-pårulning, et system der er ved at blive etableret i Hampidjan’s afdelinger både i Akureyri og Neskaupstadur. Fundamentet til det nye tensioning’s udstyr forventes at være klar allerede i næste uge i Akureyri og om yderligere nogle uger vil det også være klar i Neskauptadur. En service som Hampidjan også tilbyder og stiller til rådighed i Reykjavík og på Westmanøerne.
Den grønlandske trawler Tasermiut fik også kablerne kørt på gennem Hapidjans nye tensioning’s system. Se videoen herunder.