En ny svensk TV-dokumentar giver et dystre billede af torsken i Østersøen, der sultene og fulde af orm svømmer rundt i dens evige jagt på føde. Men torsken her er lille uanseelig og døende samt fuld af parasitter. »Den sulter simpelthen ihjel,« siger journalisten Peter Löfgren fra SVT nyhederne.
Svenske forskere advarer nu om, at antallet af modne torsk i den østlige Østersø og i Kattegat bliver stadigt færre og færre. Men det handler ikke kun om antallet, men i lige så høj grad, at de sulter og er fulde af orm.
I SVT dokumentaren »Torsken – havets håb« giver journalisten Peter Löfgren et dyster billede af, hvordan torsken har det.
I en kommentar til udsendelsen siger han blandt andet, »Det sidste år har jeg forsøgt at finde store torsk i Østersøen. Jeg har i dette forsøg, både rejst med fremtrædende forskere, fiskere og de aller bedste dykkere der findes, men det er ikke lykkedes for os, at finde én eneste stor torsk i området.
Og hvorfor ikke – nej for parasitterne dræber torsken. Parasitter og orm der stammer fra sælerne, som der er blevet rigtig mange flere at i Østersøen. I hundredevis tæppebomber de havbunden med ekskrementer, hvori parasitternes æg ligger og som spises af havbundens dyr og mindre fisk – disse spises igen af de større fisk og ender til sidst i sidste led i fødekæden, torsken, hvor parasitten finder vej ud i torskens lever og i kødet. Og dét i et omfang man ikke tidligere har set. Hver eneste torsk i Østersøen er nu inficeret med sælorm.
Programværten henviser til problemet med sælorm, at mennesker også påvirkes ved at blive syge og få maveproblemer, hvis de indtager parasitten. Det kan forebygges ved tilberedningen eller ved indfrysning af torsk. Men problemet stopper ikke her, for hvis torsken forsvinder, så har det en anden og lige så stor betydning for Østersøen, for så stiger algeopblomstring faretruende, hvilket giver en død havbund og bundvendinger, hvor intet liv kan eksisterer og trives.
