Det er sammenholdet og venskabet mellem Lindy Lynge og Henning Kjeldsen der måske aller bedst kan udtrykkes med det australske udtryk, »Best mate«. For det er netop et bekendtskab, der går helt tilbage til skoletiden og ungdomsårene.
»Skoletid og skoletid, jeg tror vi i den periode nok sad mere udenfor end indenfor i klasselokalet,« kommer det smilende fra Lindy. »Der var betydeligt mere gang i den ved fiskeriet end med tyske verber og matematiske brøker«, konstaterer Lindy. Begge fiskere droppede da også ud efter otte års skoletid og hvorfor ikke efter de obligatoriske 7 år, fordi begge havde lovet forældrene, at give skolen en ekstra chance, dog uden succes, det var det frie liv på vandet der trak.
Et fiskejubilæum, der trækker tiden tilbage til hvor Lindy sammen med Henning, havde dækstjansen på den første hyre med »Gitte Henning«, hvor Henning senere fandt vejen ind i styrhuset. »En plads han ikke er veget fra siden«, påpeger Lindy.
Oplærringen i fiskeriet er autodidakt og skete, som det gjorde for de fleste raske drenge i Thyborøn, udfra Harboøre Tange i Nissum Bredning. Fjorden der var ramt af Cheminova med tressernes dumpning af farlige sprøjtegifte ved den ellers så fiskerige fjord. Tiden med forbudte områder at fiske i, men hvor Lindy lærte om fiskeriet, som yngste dreng ud af en søskendefolk på seks, heraf tre større brødre, som alle drev jollefiskeri fra Thyborøn. Det gav dem erfaringen og lysten til fiskeriet samt ikke at forglemme en yderst rimelig og fornuftig løn ved salg af fisk og andre gøremål i fiskeriet.
Fiskeriet ligger i blodet
Både morfaren og faren har arbejdet ved fiskeriet, morfaren som fjordfisker til sin død og faren med lange fisketure blandt andet til Barentshavet, indtil en rygskade gjorde ham ukampdygtig og han måtte gå i land. Her arbejdede han utrætteligt som vodbinder i mere end 33 år ved Thyborøn Trawlbinderi, indtil sin død for knapt seks år siden.
Jollen og fjordfiskeriet blev hurtigt for småt for den dengang kun 16 årige knægt fra Thyborøn. Han trak derfor hurtigt over på havsiden, hvor fiskeriet og voksentiden delte venner og kammerater for en kort stund. Faderens råd og krav om ikke at vige hyren, inden man havde en anden, samt pligtopfyldende, arbejdsomhed og lydighed sad også på rygraden af den unge Lindy, der flittigt fiskede videre.
Lindy tog hyrer på »Connie Dam« i ca to til tre år og siden på »Linette«, hvor han fiskede i fem år. Herefter han fik en afløserhyre på den første »Gitte Henning«, da én fra besætningen pludseligt fik travlt med en fødsel og bleer istedet. Siden blev den unge Lindy hængende.
Fiskeriet i et aktivt og fremtidsorienteret rederi, som »Gitte Hennings«, gav lige det Lindy søgte, hvor der til stadighed er udfordringer og ikke mindst en spændende varieret hverdag. Her er der ikke to dage der er ens. Altid på farten og med visheden om at jo flere kræfter og energi man lægger i jobbet, kun resulterer i et fornuftigt udbytte, lønmæssigt. Det frie liv og kammeratsskabet med holdet på otte, lige fra skipper til dæksgast og turene på godt tre ugers varighed, med et velfortjent hvil efterfølgende på et par uger, tiltaler Lindy meget. Specielt tonen ombord, som er direkte og ligetil samt uden omsvøb. Ligesom dengang da de øvrige ikke troede at Lindy uden videre ville hoppe overbord i et væddemål. Hvor selv Lindy syntes at de 10 meter ned til havoverfladen, måske lige var dristigt nok. Men ned kom han og op igen, hvilket gav ham ikke så lidt respekt, som skibets næstældste og mest modige.
Oplevelser har der været mange af i årene, hvor Lindy har fulgt rederiet »Gitte Hennings« mange nyindkøbte fartøjer, som med tiden er blevet større og større. Men som han siger til FiskerForum, »fisken har flyttet sig blandt andet pga. klimaforandringerne, så vi søger længere mod nord når vi fisker sild og makrel eller blåhvilling. Det kræver større fartøjer at gå i Nordatlanten. En oplevelse som er prentet ind i Lindys hukommelse, var en decemberdag, hvor man netop kom fra det nordlige, Kanten og sejlede ind til Hanstholm i starten af 90`erne Her blev besætningen mødt af folk på kajen, der kun kunne sige »bob bob« og »A skal li´ ud og puste grise op«, mærkværdig opførelse og helt ukendt for fiskerne fra »Gitte Henning«. De havde været så længe til søs, at TV2´s The Julekalender i december, var gået hus forbi for besætningen. »Så folkene fra Hanstholm var alligevel ikke skøre, men så normale som de nu kan blive«, griner Lindy videre. »Heldigvis har vi i dag alle bekvemligheder ombord, med internet og live TV, så nu er man bedre orienteret nu end tidligere«.
Som 53 årig har den aktive fisker, med familien i Thyborøn (konen Helle og døtrene Marlene og Charlotte), mange år på arbejdsmarked endnu. Fiskeriet har efter Lindy´s mening en lys fremtid foran sig. Det har ellers været et sandt udskilningsløb de sidste mange år, men det har tilsyneladende nået et punkt, hvor fiskeriet har fundet sit leje og selv Brexit´s sorte skyer maner Lindy afvejen og kan ikke bringes ud af kurs. Troen på fremtiden har bidt sig fast, især i et rederi der til stadighed fostre nye skibe og nye skippere, kan man næsten heller ikke andet, end have en tro på fremtiden.
Til næste år glæder Lindy sig til igen, at få nyt skib under fødderne, når nye »Gitte Henning« anløber Skagen og ikke mindst er det efter tegninger og design, som gamle »Gitte Henning« fra 2008. Et skib som Lindy berømmer for både komfort og sødygtighed. De mange ture til havs fornægter sig ikke, når en fisker skal sige hvad der er bedst.
Tillykke med jubilæet og god vind fremover Lindy Lynge. FiskerForum.dk
