Trawlforbud løser ikke havets problemer – det gør handling

Mens miljøorganisationer kræver flere trawlfrie zoner, advarer fiskere og eksperter mod passiv beskyttelse af døde havområder. I stedet peger de på kunstige rev, intelligent trawling og ny undervandsteknologi som vejen til et levende og frugtbart hav.

I et læserbrev i Læsø-Posten den 21. maj 2025 kunne man læse et debatindlæg med overskriften, »indsigelse imod udspillet om trawlfrie zoner”.«

Her skrev debatøren, en tidligere fisker, at forslaget om flere trawlfrie zoner umiddelbart lyder som en god løsning, men det tager ikke højde for de faktiske forhold under havets overflade. Og peger i den anledning på de store områder på havbunden, som nærmest har fået trukket et tæppe af tykke alge-lig-tæppe hen over sig, hvilket efterlader en øde og livløs havbund.

Selv har debatøren fisket i Århusbugten i 60’erne og 70’erne, og allerede dengang kunne man mærke, hvordan algerne tog over. De gode fiskepladser forsvandt – og med dem forsvandt også fiskene.

De områder, som miljøorganisationerne vil »befri« – som Herthats Flak, Tims Top og den Kinesiske Mur – har en særlig topografi, der gør, at havstrømme kan feje algerne væk. Det skaber her artsrigdom og plads til fisk. Mens mange andre områder bliver kvalt i alger. Men hvis vi bare lader, disse andre områder være, forbliver de døde og iltfattige. Derfor kan trawlfiskeriet her være en løsning – ikke et problem, som det påstås fra WWF (Verdensnaturfonden) og DN (Danmarks Naturfredningsforening’s) side.

Som et eksempel, så oplever fiskerne, at når de trawler det samme område to dage i træk, er der bedre fangster på anden dag. Det skyldes, at alge-laget er brudt op, og fisk som rødspætter og andre bunddyr igen kan finde føde på bunden. Trawl kan altså bringe liv tilbage – også i fjorde og vige, som ellers ligger døde hen.

Det handler ikke om at ødelægge havet, men om at bruge det klogt. I stedet for at lukke hele fiskerierhverv ned, burde vi i følge debatøren fokusere på, hvordan vi aktivt kan forbedre havbunden. Der graves og flyttes i havet ved store anlægsprojekter som Femernforbindelsen og ved København – her burde WWF og DN tage ansvar og vise, hvordan der kan skabes nye, levende havmiljøer. Her er der er masser af muligheder for at etablere kunstige rev, så der igen kunne opstå nye fiskepladser her.

Så opfordringen til fødevareminister Jacob Jensen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) er entydig – Stop forslaget om trawlfrie zoner, for det redder ikke havet – det fastholder bare problemerne. Brug i stedet fiskernes erfaringer og de teknologiske muligheder vi har til at skabe nyt liv i havet.

Robotteknologi kan måske løse vores havbundsproblemer
Teknologierne med robotter er inde i en rivende udvikling. Flere danske og europæiske initiativer, handler i disse år om undervandsrobotter, der anvendes til miljøforbedrende formål, herunder fjernelse af uønsket vegetation og opsamling af affald, og muligvis også som kommende »harver« på havbunden. En løsning der kan skabe mere liv, netop der hvor problemerne er størst.

Miljøforbedrende undervandsrobotter
De findes allerede i dag:

• Til tang- og algeopsamling, hos den danske startup BrainBotics, i samarbejde med hollandske RanMarine, arbejder på at udvikle en robot, der kan opsamle tang og alger fra vandoverfladen. Dette projekt støttes af Teknologisk Institut gennem EU-projektet RIMA (Robotics for Inspection and Maintenance). Målet er at reducere overgødskning og forbedre vandkvaliteten ved at fjerne overskydende biomasse.
• En anden robottype, er én der fjerner marine begroninger, som Aalborg Universitet har udviklet. Det er undervandsrobotten ACOMAR, der kan fjerne muslinger og andre marine begroninger fra offshore-konstruktioner. Dette bidrager til vedligeholdelse af havinfrastruktur og kan også have positive effekter på det omkringliggende havmiljø.
• DTU Aqua leder projektet WinDNA, der benytter autonome undervandsrobotter til at indsamle miljø-DNA (eDNA) prøver. WINDNA fokuserer på at overvåge biodiversitet-sændringer i de tidlige faser af kunstige revs udvikling. Projektet tilbyder en praktisk tilgang, der stemmer overens med både miljømæssige og politiske mål, og som bidrager til bæredygtig vækst i den vedvarende energisektor – samtidig med at biodiversiteten prioriteres positivt.

Store perspektiver i undervandsteknologi

Selvom der endnu ikke foreligger dokumentation for en undervandsrobot specifikt designet til at harve havbunden for at gøre den frugtbar igen, viser de nævnte projekter, at undervandsrobotter spiller en voksende rolle i miljøforbedrende aktiviteter. Disse teknologier bidrager til at fjerne skadelige elementer fra havmiljøet og overvåge økosystemets sundhed, hvilket indirekte kan føre til en mere »frugtbar« havbund.

Et hav i balance kræver handling – ikke forbud

Debatten om trawlfrie zoner bør ikke reduceres til et spørgsmål om enten-eller. Som læserbrevet i Læsø-Posten påpeger, står vi over for et havmiljø, der mange steder allerede er dødt eller døende – kvalt af tætte lag af alger og uden mulighed for naturlig fornyelse. I sådanne områder er forbud ikke en løsning, men snarere en passiv accept af tilstanden.

I stedet bør vi tænke i aktive og intelligente indsatser: kunstige rev, moderat og målrettet trawling eller skrab, og ikke mindst ny teknologi som undervandsrobotter, der kan fjerne uønsket vegetation og måske i fremtiden harve havbunden for at genskabe liv. Det er netop i kombinationen af fiskernes erfaringer, biologernes viden og teknologernes løsninger, at vi finder fremtidens svar.

Hvis målet er et sundt og rigt havmiljø, skal vi ikke lukke øjnene og håbe, at forbud virker af sig selv. Vi skal turde gøre noget – og gøre det klogt. Et levende hav kræver handling, ikke afvikling.