Total-kollaps af torske-ynglens favorit-mad

Det er det norske Havforskningsinstitut, der som fast standard i september måned og hvert år, lander et fintmasket og håndholdt not, ved 100 faste steder langs Skagerrak-kysten. Blot for at tjekke de små torsks ynglingsføde, der er mindre fisk, rejer og mikroorganismer.

Det har havforskerne gjort siden 1919, dvs. i over ethundrede år, hvor der alene det sidste to årtier, er sket et dramatisk fald i antallet af fødefisk og rejer. De er gået fra 50.000 individer ned til knapt 500 sidste år.

I slutningen af 1990´erne begyndte de norske forskere ved Havforskningsinstituttet (HI) at undersøge seks forskellige kyststrækninger udenfor Arendal, hvor man med et ekstra fintmasket net, fangede de helt små fisk og rejer, som torskeynglen og anden fiskeyngel er så afhængige af de første levemåneder. Hver fjortene dag foretog forskerne disse regelmæssig tjek, for at få et indblik i hvorledes det stod til med fødemængden til de yngste fisk, nul-åringerne.

Det har desværre taget en forkert drejning for fødemængden i syd, hvor det står ekstremt dårligt til med de mindste torsk. Før år 2000, var der stor variation i de forskellige årgange af torsk, hvilket har været et gennemgående træk alle årene. Fænomenet er kendt og alligevel har antallet af torskeynglen stort set overlevet til året efter. Men det ser man ikke længere. Nu giver mange nul-åringe torsk ikke længere automatisk mange et-årige torsk året efter. Heller ikke efter en ekstra stærk årgang af torske-yngel.

Årsagen kan være at fødemængden har ændret sig dramatisk de senere år. Fødemængden er nærmest forsvundet nu. Tilbage i 1990´erne, havde man kun ringe kendskab til hvorledes det stod til med fødemængden for torskeynglen. Men efter anskaffelsen af mere fintmaskede net, har man kunnet følge fødemængden mere nøjagtigt. De seneste år er fødemængden faldet faretruende til kun 1700 individer i ét træk i 2017 og igen et stort og katastrofalt fald til knapt 500 individer året efter.

Problemet er, at det ikke kun er torsken der lever af disse småfisk og rejer samt mikroorganismer, men en helt række af de norske spisefisk. Fangsteren af torskeynglens ynglingsspise er således faldet fra 50.000 individer for 19 år siden til kun knapt 500 individer nu.

Forskerne grubler over årsagen, som flere mener skal findes i de øgede temperaturstigninger vi har set i havvandet. Det har påvirket dyre-planktonet, som igen har haft indflydelse på bestanden af små fisk, som torsken er så afhængig af. Disse ændringer har som ringe i vandet, været skyld i at de færre plankton har bredt sig negativt op gennem fødekæden og derfor er skyld i, at man i dag ikke har de torsk, som man havde tidligere. Samtidig ser det ud til, at de marine økosystemer har en noget lavere smertegrænse end enkeltarterne af fisk og rejer har. Hvilket er skræmmende, da det fremover så vil være næsten umuligt at forudsige mængden af eksempelvis torsk.

Siden 1980´erne er temperaturen langs Skagerrak-kysten om sommeren steget med 1,5 grader og i Paris-aftalen er målet for den globale opvarmning også begrænset til netop 1,5 grader. Men på baggrund af denne øgning af temperaturen og hvilken indflydelse det har på det marine liv i havet, kan man frygte for hvad den videre udvikling vil bringe.