Ny rådgivning fra ICES viser, at torsken i den sydlige del af Nordsøen er under de biologisk sikre grænser og det skyldes ikke overfiskeri, men stigende havtemperaturer, forklarer DTU-forsker.
Politikken har i en artikel fredag den 26. september under overskriften »Forskere vil stoppe alt dansk fiskeri efter torsk«, talt med seniorforsker Stefan Neuenfeldt fra DTU Aqua omkring de færre torsk i Nordsøen og efter hans udsagn skyldes dette især en stigende havtemperatur.
Torsken i den sydlige del af Nordsøen er under biologisk sikre grænser og det skyldes ikke overfiskeri, men stigende havtemperaturer, forklarer DTU-forsker til Politiken.
Ifølge det internationale havforskningsråd ICES ligger bestanden under sikre biologiske grænser, og næste års fiskekvoter skal derfor justeres markant. Mange grønne organisationer har peget fingre ad danske fiskere og beskyldt dem for overfiskeri. Men seniorforsker Stefan Neuenfeldt fra DTU Aqua understreger i interviewet med Politiken, at problemet ikke er fiskeriet.
»Fiskerne følger kvoterne ret godt. Det er simpelthen varmere vand, der betyder, at færre torsk kommer til de danske farvande,« siger Neuenfeldt, som selv deltager i ICES’ rådgivende paneler.
ICES anbefaler, at man for at være på den sikre side helt stopper fiskeri efter torsk i alle tre del-bestande i Nordsøen og Skagerrak næste år. Alternativet vil være at åbne for en begrænset kvote på de to nordlige bestande, som stadig ligger inden for sikre biologiske grænser.
Rapporterne fra ICES fremhæver tydeligt, at klimaforandringer og stigende havtemperaturer i sydlig Nordsø er hovedårsagen til, at torsken er i tilbagegang, mens nordlige bestande stadig er mere robuste. Seniorforskeren påpeger, at forståelsen af klimafaktorers betydning for fiskebestande er vigtig for at planlægge fremtidens bæredygtige fiskeri.
Læs hvordan klimaændringerne påvirker torsken i Nordsøen i denne DTU-rapport »torsk og klima her« – Her forklares årsagen til torskens tilbagegang.
Klimaforandringer ændrer havets temperatur, strømme og tilstrømning af ferskvand, og det påvirker plankton og fisk. For torsken betyder det, at den har sværere ved at trives i de sydlige dele af Nordsøen. Voksne torsk kan klare lidt højere temperaturer, men larver og småtorsk er meget følsomme – hvis vandet bliver for varmt, overlever færre.
Højere temperatur kan give mere føde til larverne, men samtidig bruger de mere energi, og havstrømmene spreder dem over områder med forskellig føde og temperatur. Samtidig ændres typen af plankton – koldtvandsarter trækker sig tilbage, og varmetålende arter kommer til. Dette betyder, at der de sidste 40 år er kommet færre nye torsk.
Andre faktorer spiller også ind: fiskeri, rovdyr og ændringer i små-torskens overlevelse. Et varmere klima kan nogle gange få de overlevende torsk til at vokse hurtigere, men effekten af klima, fiskeri og rovdyr på bestanden er kompleks, og det er stadig svært at sige præcist, hvad det samlet set betyder for torskens fremtid i Nordsøen.
Det er tydeligt, at torsken i den sydlige Nordsø er under pres, men problemet skyldes primært stigende havtemperaturer og ikke overfiskeri. For at beskytte de mest sårbare sydlige bestande bør fiskeriet her stoppes helt, som ICES også anbefaler.
Samtidig er de nordlige bestande stadig robuste og ligger inden for sikre biologiske grænser. Derfor bør der åbnes for en begrænset kvote på disse bestande, så fiskerne fortsat kan opretholde noget af deres livsvigtige torskefiskeri. En sådan løsning vil sikre både bæredygtighed og fortsat økonomisk aktivitet i fiskeriet, samtidig med at man tager højde for klimaforandringernes påvirkning på torsken.