Så klart og tydeligt beskriver DTU forskere samt forskere fra de øvrige Østersø Lande, det sørgelige syn der har mødt dem i farvandet omkring Bornholm. Her er billedet det samme rundt hele den østlige Østersø, torskene vokser simpelthen ikke mere, de syner bare hen.
Engang var torskene fra Østersøen store og bomstærke, men det er de langtfra længere, istedet er de udmarvede og sygeligt tynde pga. fødemangel og en lever fyldt med sæl-orm.
Torsken i Østersøen øst for Bornholm er med andre ord ved at dø af sult og sæl-orm. Orm der æder sælens lever op indefra, det skriver DR Nyhederne og beskriver samtidig torskens forhold som håbløse og direkte forfærdelige her.
Mærkede torsk vender nu tilbage til forskerne
I 2016 mærkede forskerne omkring Østersøen ca. 28.000 torsk. Håbet var her, at når de mærkede torsk engang blev fanget, ville de blive sendt tilbage til forskerne, som så ville undersøge dem nærmere.
Ud af de ca. 5.000 mærkede torsk, der blev sat ud i den danske del af Østersøen, er der foreløbigt kommet 300 retur. Selvom mængden kan synes begrænset, så kan man allerede nu godt vurdere og skønne på torskens tilstand for hele arten i den Østlige Østersø. Konklusionen er da også kort, tør og meget nøgtern, »Det ser rent ud sagt rigtig skidt ud for torsken.«
Lignende forhold gør sig også gældende i de andre Østersø Lande, der ligeledes slås med underernæring og sult samt forbandede mange sæl-orm i leveren hos de få tilbageblevne og meget mindre torsk.
Fiskerne får også kun her alt for små og magre torsk i garnet og i trawlet. Torsk der måler op til 30 til 35 centimeter vokser som hidtil med cirka ti centimeter om året, men pludselig så stopper væksten brat og bliver afløst af en vækst på kun nogle få cm om året eller et helt stop i væksten.
Det tegner sig derfor et meget dystert billede af torske-bestanden i den Østlige Østersø, hvor torsken kun er blevet tyndere og ringere i de forløbne år og hvor flere torsk nu lever så tæt på sultegrænsen, at de kan dø når som helst. Det påpeger seniorforsker Karin Hüssy fra DTU Aqua, der har diskuteret resultatet af de indsendte mærkede torsk med Krysztof Radke fra Polen, der også kun bekræfter lignende forhold for torsken i den polske del af Østersøen.
De Bornholmske fiskere har forlængst forladt den Østlige Østersø, for at fiske i den Vestlige del. Her kan man heldigvis fortsat fange pæne torsk, da der her er tale om en helt anden genetisk bestand af torsk end dem man finder i den Østlige del. Så fiskerne har endnu ikke helt opgivet fiskeriet omkring den grønne Østersø-Ø. Alle fiskere peger dog uden undtagelse på den grå og spættede sæl, som hovedsynder og ansvarlig for de ormebefængte torsk der stadigt befinder sig rundt Bornholm.
Bestanden af sæler stiger og stiger, alt i mens problemet med sæl-orm tilsvarende også bare tager til. Men løsningen med at skyde et par enkelte sæler, hjælper tilsyneladende ikke. Istedet skulle man måske ty til hvorledes man mere radikalt og meget kontant løste sæl-problematikken i slutningen af 1800-tallet.
Der var Danmark også fuld af sæler, og også dengang hadede fiskerne dem, de spiste den fangst, de skulle sælge til englændernes fish’n’chips, så kongeriget Danmark tog en rask beslutning dengang: Fra 1889 til 1927 udbetalte den danske stat penge til alle, der dræbte en sæl. Det har informations udsendte Christian bennike skrevet om i en artikel. Flere steder gravede man spyd ned i sandet på stranden, så sælerne fik flænset maven op, når de gik i land. De blev skudt og druknet i net, på Christiansø sprængte man dem med dynamit. Fra 1889 til 1927 blev der dræbt over 35.000 sæler, gråsælen blev udryddet, og i 1970’erne var der kun et par tusind spættede sæler tilbage. Men i 1977 blev sælerne så totalfredet, og de seneste ti år er det for alvor gået stærkt den anden vej igen.
Men selvom løsningen måske virker så snublende nær og enkel i udførelsen, så vil aktivister og andet godtfolk protesterer heftigt imod en sådan bekæmpelse af sælerne.
Måske skulle man istedet invitere nogle Grønlandske fangere til Bornholm. Udstyre dem med en hurtiggående båd, en riffel og noget varmt tøj samt en besked om, at dét de skyder afregnes ved kasse 1.
Nu har diskussionen omkring sælerne varet længe nok og mens gode råd fortsætter med at komme, bliver problemerne med de i tusindevis sultne og glubske sæler kun større og større.
Noget må gøres, spørgsmålet er kun, hvor længe tør vi vente. Sælerne vokser i bestanden med ca. 8 til 10 procent om året, så problemet bliver ikke mindre, tværtimod så breder sæl-ormen sig med samme hastighed og lægger dermed endnu større havområder nærmest øde. Det burde være tydeligt for enhver nu, at et lykkeligt samspil med mange sæler og et velfungerende fiskeri, bare ikke fungerer sammen.
Kilde: DR.dk og FiskerForum.dk
