Det er de varmere havstrømme der kan være den mulige årsag til færre torsk og kuller ved Færøerne.
Det skriver Havstovan (færøsk)
Færøske havforskere peger på, at ændrede strømforhold og varmere Atlanterhavs-vand kan forklare, hvorfor torskebestanden på »Landgrunden« fortsat er historisk lav – trods gode gyde-år. Selvom torsk og kuller flere gange har haft gode gyde-år omkring Færøerne, er torskebestanden på »Landgrunden« stadig markant mindre, end den burde være.
Ifølge nye resultater fra Havstovan skyldes det sandsynligvis ændringer i havstrømmene – nærmere bestemt, at varmt Atlanterhavs-vand i stigende grad har erstattet koldt og næringsrigt subarktisk vand.
Havets fødekæde svækkes, når strømmen skifter
Varmt Atlanterhavs-vand indeholder færre næringsstoffer og mindre dyreplankton end det kolde vand fra de subpolare områder og Øst-islandsstrømmen. Det betyder, at fødegrundlaget for ungfisk bliver dårligere, og dermed vokser bestandene langsommere.
»Blandingen af koldt, subarktisk vand virker som en vitaminindsprøjtning for Atlanterhavs-vandet – og sandsynligvis også for livet på »Landgrunden«, forklarer forskerne bag undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet »Frontiers in Marine Science«.
Gode årgange – men svage resultater
Torsk har tidligere haft flere stærke gydeårgange: 1983, 1994, 2000, og i mindre grad 1987, 2009 og 2017. Alligevel er der ikke kommet en tilsvarende vækst i bestanden.
Ifølge forskerne falder disse perioder sammen med svækkede subpolare strømme og en svag Øst-islandsstrøm, som normalt bringer næringsrigt vand op omkring øerne.
»Færøbanken« fik fremgang – men »Landgrunden« halter
Fra 2002 til 2014 var der kun lidt subarktisk vand omkring Færøerne, og både fugle- og fiskebestande havde det svært.
Efter 2014 ændrede strømforholdene sig, og torskebestanden på »Færøbanken« voksede markant – det samme gjorde kulleren, både der og på »Landgrunden«.
Men torskebestanden på selve »Landgrunden« er stadig ikke kommet sig. Forskere ved Havstovan arbejder nu på at forstå, hvorfor denne forskel består – og om de varmere vandmasser fortsat bremser genopretningen af bestanden.
Den nye artikel kan læses her (link til Frontiers in Marine Science).
Faktaboks
Strømforhold omkring Færøerne:
- Atlanterhavsvandet vises med rødt
- subarktiske vand – som bringer næringsstofferne – vises med blåt.
Kilden: Havstovan.fo / Frontiers in Marine Science




















