Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har fra flere fiskere erfaret, at det kunne være svært at finde frem til, hvor man kunne finde Søfartsstyrelsens tjekliste og vejledning til egenkontrolsyn på fiskefartøjer.
Derfor har vi nu gjort tjeklisten og vejledningen mere brugervenlig – og vejen til at finde den kortere.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har i samråd med Søfartsstyrelsen gjort det muligt elektronisk, at udfylde tjeklisten for det årlige egenkontrolsyn for fartøjer under 15 meter, der er synet efter Søfartsstyrelsens Meddelelse F.
I den elektroniske udgave vises vejledningen til de enkelte punkter i skemaet via ”Info” ikoner, der aktiveres ved, at musemarkøren holdes hen over ikonet.
Hvis man hellere vil udfylde tjeklisten på papir, kan tjeklisten og den tilhørende vejledning printes ud og udfyldes som hidtil.
På www.f-a.dk findes materialet i rubrikken ”Ulykkesforebyggelse” under punktet ”Årligt egenkontrolsyn”