Storbritannien bør ikke længere kunne drage fordel af den ekstra fiskerikvote, de i sin tid fik tildelt ved tiltrædelsen af det Europæiske fællesskab EU.
Forhandlingerne om det fremtidige handels- og aftaleforhold mellem EU og UK nærmer sig den sidste og afsluttende fase. Men den bilateral fiskeriaftale er dog fortsat på bordet og er én af de stadig uløste sager der ligger.
I forhandlingerne har det ellers været tydeligt nok, at Storbritannien fortsat ønsker britisk farvand tilbage til britiske fiskere, men også at beholde de britiske fiskekvoter. Det er blevet gjort helt tydelige igennem hele forhandlingen, at Storbritannien søger en ny basislinje for tildeling af de kvoter der ligger og som i den nærmeste fremtid skal deles mellem de to, UK på den ene side og EU på den anden.
Foreningen EUFA (European Fisheries Alliance) henleder derfor opmærksomheden på, at det i disse sidste forhandlingsdage, er bydende nødvendigt, at diskutere den fremtidige delingsordning for fiskekvoter efter Brexit. Da det er en ordning, som fremadrettet bliver grundlaget UK’s og EU’s forhold til fiskeriet. Derfor skal Storbritannien heller ikke længere drage fordel, af den ekstra fiskerikvote, de fik tildelt efter tiltrædelsen af EU-Unionen.
EUFA mener, når den nye basislinje i kvote-fordelingen vedtages, bør den reduceres med 26 procent for briternes vedkommende. Netop for at være retvisende og med behørigt hensyn til de historiske fangster, som landede tidligere har haft.
Den nuværende tildelingsnøgle for fiskekvoter kodificerer fiskeripraksis i de farvande, som europæiske og britiske fiskere historisk har delt. Hvert land tildeles en andel i fiskebestandene, som dets fiskere traditionelt har fisket. Denne tildelingsnøgle, kendt som »relative stability«, har været grundlaget for den fælles fiskeripolitik sammen med den gensidige adgang til de enkelte landes fiskeriområder. Begge stabilitetselementer har bidraget væsentligt til at forbedre fiskebestandenes og fiskeriets bæredygtighed i de pågældende farvande.
Storbritannien, hvis flåde fortsat er den største i deres farvandsområde, har draget en stor fordel af denne tildelingsnøgle. For da Storbritannien tiltrådte Det Europæiske fællesskab, blev der kompenseret for et potentielt tab af fiskerimuligheder i tredjelandes farvande med en stigning på 26% (i tons) på deres grundlæggende fordeling af kvoteandelene for syv hoved-fiskbestande. Denne stigning i kvoten for UK, blev i sin tid taget fra de øvrige medlemslande af EU.
Derfor mener EUFA, at det nuværende fiskeriforvaltningssystem er en knivskarp balance mellem den bæredygtige forvaltning af fiskebestandene og mellem fiskerflådernes økonomi. Denne balance bør opretholdes i alles interesse. Derfor bør Storbritannien principielt ikke på samme måde, have status som en uafhængig kyststat og så samtidig oppebære fordelene ved et EU-medlemskab.
EUFA opfordrer derfor EU-forhandlerne til at tage højde for dette, når de forhåbentlig snart forhandler den fremtidige fiskeriaftale med Storbritannien på plads. Sean O’Donoghue fra Killybegs Fishermen Organization siger om dette: »26% stigning i fiskerikvoten for de syv hovedarter blev dengang tildelt af EU til Storbritannien og den bør derfor slutte med det britiske medlemsskab.«
EUFA-formand Gerard van Balsfoort tilføjede: »Som europæiske fiskere har vi løbende arbejdet mod en afbalanceret, gensidigt fordelagtig og langsigtet Brexit-aftale. En tildeling af fiskekvote, der afspejler de historiske fiskerimønstre, såsom relativ stabilitet. Der er selve nøglen til at kunne opnå dette. De nye omstændigheder og den nye normal, skal derfor beregnes på den helt rigtige måde. Vi beder om hverken mere eller mindre, slutter EUFA-formanden sin kommentar.
