Ti år med svenske fiskeri-bevarings-foranstaltninger har ikke fået fisken tilbage

Det svenske projekt »8+fjorde«, som vi har omtalt tidligere, er et unikt og meget interessant projekt på den svenske Vestkyst. Her har man i over 10 år forsøgt med intensiv bevarings-foranstaltninger, for at få fiskene tilbage til kysten. Men trods disse mange tiltag er det endnu ikke lykkedes.

Det skriver det svenske Fiske-Journalen (læs hele artiklen her (svensk)

Forsker Peter Thor ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) fik stillet det meget svære spørgsmål; »hvorfor kommer fisken ikke tilbage«. Og det korte svar herpå var »Habitatændringer betyder, at fisken ikke kan vende tilbage.«

Men der er selvfølgelig mange andre mulige forklaringer på fiskens fravær, men det er klart, at de kraftige habitatændringer, der er sket i fjordene de seneste 20 til 30 år, er en afgørende faktor. Og det betyder at fisken ikke kan vende tilbage.

8+fjords har indkaldt til et opfølgningsmøde vedrørende havmiljøet. Her vil der blandt andet blive præsenteret for en oversigt over økosystemerne i 8+fjorde. De store habitatændringer, der er sket i de sidste to til tre årtier, har ændret betingelserne for livet i fjordene radikalt.

Store måtter af tang har bredt sig ud over hvor ålegræsset før voksede, og er nu dækket af fine tråd-alger som gør, at fiskene lukkes ude og dermed ikke kan undslippe rovfisk og andre fjender. Ålegræsset her er efterfølgende næsten forsvundet. Et ålegræs der ellers tidligere har været et perfekt skjul og ly for både torsk og fladfisk. Nu er fisken istedet frit udsat for sine værste fjender, som skarven.

Problemet med skarven er kæmpestort
Tidligere forskning fra området, og som den svenske Fiskejournalen har fået adgang til viste, at skarv skudt under beskyttelses-jagt, havde op til flere hundrede fladfiskeyngel i maven per fugl. Fladfiskeyngel, der eller er lidt af et mysterium, da der ikke findes større fladfisk i Vestkyst-området. Man mener fladfiskene i deres lave-stadie, bliver ført ind med strømmen fra Nordsøen til kystområdet ved Sverige. For der findes praktisk talt ikke nogen stedlige bestande af større fladfisk i kystområdet.

Den svenske forsker Peter Thor fortæller videre til Fiskejournalen, at der siden 2014 er sket en drastisk reduktion af de i forvejen meget svage fiskebestande langs den svenske Vestkyst. Hvilket også bekræftes af de undersøgelser som det svenske SLU laver årligt.

For torskens vedkommenede er det endnu sværere at forstå. Her er der stadig er en meget lille bestand af lokal torsk, men her forsvinder de unge torsk også, når de er omkring 15 centimeter lange. Nogle af disse små torsk er blevet udstyret med radiosendere for at se, hvor de svømmer hen eller havner. Men metoden er ikke god nok til at drage nogen konklusioner. Man er dog enige om, at der reelt kun er to muligheder for den unge torsk forsvinden.

Enten bliver de spist af skarv eller sælerne eller også svømmer de ganske enkelt ud af fjordene og forsvinder i havet. Forskerne er selvfølgelige også opmærksomme på SMHIs målinger af vandtemperaturen i området, hvor gennemsnitstemperaturen siden 1960´erne er steget med hele 3,5 grad.

Så trods menneskelige tiltag og fiskefrie zoner, er der ikke rykket væsentligt ved fiskebestanden ved den svenske Vestkyst.