Skipper Kenneth Nielsen ombygger glasfiber fartøjet ”Luanda” til garnfiskeri.
Tiden var moden til at udskifte træ kutteren ”Biscayen” og få noget mere tidssvarende, forklarer skipper Kenneth Nielsen om baggrunden for, at han har købt glasfiberfartøjet ”Luanda”.
”Jeg fandt her et skib, som kan laves til et godt garn skib”, siger Kenneth Nielsen, som nu skal i gang med en detaljeret planlægning for, hvordan skibet skal ombygges. I den forbindelse vil der blive lagt vægt på, at der skal skabes bedre forhold for besætningen, inklusiv ham selv; ”Vi skal have lettet nogle arbejdsgange – vi bliver jo heller ikke yngre”.
L353 ”Biscayen” udbydes til salg, men da ombygningen af det nye fartøj kan tage nogle måneder, vil der i en periode fortsat blive fisket fra ”Biscayen”.
Kenneth Nielsen forventer ikke at skulle investere i flere fiskerirettigheder i forbindelse med fartøjsudskiftningen. Thorsminde fiskeren ser optimistisk på fremtiden; ”Jeg synes der er positive takter i dansk fiskeri efter vi har fået egne fiskerirettigheder”.