Teknologisk Institut inviterer i samarbejde med FoodNetwork og inSPIReFOOD til temadag om marine lipider, fedtstoffer og fedtlignende stoffer.
Verdensproduktionen af fiskeolie er begrænset af tilgangen af marine råstoffer. For at dække den stigende efterspørgsel er der behov for optimal udnyttelse af de marine ressourcer.
Fiskefraskær
Den danske fiskeindustri har et potentiale i form af udnyttelse af fiskefraskær. Hovedmarkedet for fiskeolie er foder til akvakultur, men der er et voksende marked indenfor funktionelle fødevarer, kosttilskud og lægemidler, da marine olier er en væsentlig kilde til essentielle omega 3-fedtsyrer.
Denne temadag vil have fokus på marine lipider fra fisk til færdigvarer omhandlede råvare, markedet, fremstillingsprocessen, stabilisering af olie, omega 3 og produkter til foder, fødevarer og lægemiddelindustrien.
Temadagen afholdes den 25. juni 2014 kl. 9.30-16 på Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C, i Auditorium, bygning 17. Prisen er 700 kr. inkl. fuld forplejning.
Tilmeld dig her senest den 13. juni 2014