Den arktiske kystzone ændrer sig hurtigt – og det kan nu ses tydeligt under overfladen. Havforskere, der har været på feltarbejde på Svalbard, fortæller, at tangskovene i Kongsfjorden uden for Ny-Ålesund mærker et stigende pres fra söpindsvin, som græsser tangen ned.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no »Tareskogar i Arktis: Dei glupske kråkebollane er på veg nordover«
»Næsten ingen kystzone i verden ændrer sig så hurtigt som den arktiske,« siger havforsker Karen Filbee-Dexter fra Havforskningsinstituttet.
Forskerholdet har dykket i tangskovene, der vokser helt fra foden af gletsjerne og ud gennem fjorden. Men økosystemet er i forandring.
Tangskove – med arktiske særpræg
Tangskove i Arktis minder på mange måder om dem langs kysten længere sydpå: De rummer et rigt dyre- og planteliv, producerer ilt og kan lagre store mængder kulstof. Men der er også vigtige forskelle.
Hvor bestemte store tangarter dominerer længere sydpå, findes der på Svalbard flere arter, som er særligt knyttet til Arktis. Nogle af de kendte tangarter ser desuden anderledes ud og kan blive ældre end tangen i varmere farvande.
Klimaet ændrer spillereglerne
Klimaændringer er allerede en stor trussel mod tangskove i andre farvande. Marine hedebølger kan give temperaturer, som tangen ikke tåler – og det er en væsentlig forklaring på, at store områder med tang i Skagerrak i perioder er gået tilbage.
Heller ikke i Arktis går tangskovene fri. Mindre havis og bedre lysforhold kan betyde, at tangskovene ændrer sig – og muligvis breder sig.
Forskerne bag projektet BlueArc undersøger netop, hvordan klimaændringer påvirker tangskoven. De kombinerer historiske data med nye prøver og målinger.
»Området ændrer sig hurtigt – med smeltende gletsjere og varmere atlantisk vand, der trænger ind i fjorden. Allerede nu ser vi ændringer,« siger Filbee-Dexter.
Forskerne har været i Kongsfjorden både i 2024 og 2025. Sidste år målte de omkring 0 grader inderst i fjorden i maj. I august i år var vandet omkring 5 grader.
Advarselstegn: »Græsningsmarker”«i ydre fjord
To steder i den ydre del af Kongsfjorden ser ud til at være blevet deciderede græsningsområder.
»Her har der været en kraftig stigning i antallet af søpindsvin, og de græsser tangskoven ned,« fortæller havforskeren.
I Nordnorge har søpindsvin tidligere skabt store “tangørkener”, men på Svalbard har det indtil nu været et mindre problem. Derfor kan udviklingen være et varsel om, at søpindsvin-presset kan brede sig længere nordpå i Arktis.
Bedre at passe på det, der er tilbage
Tangskov-restaurering er blevet mere aktuelt, men forskere peger på, at det vigtigste ofte er at beskytte de sunde områder, man stadig har. Det er typisk lettere – og billigere – at forvalte de friske tangskove bæredygtigt end at genskabe dem, når de først er tabt.
Overraskende produktive – og et vigtigt kulstoflager
Samtidig viser målinger fra BlueArc-projektet, at arktiske tangskove kan være mere produktive, end mange tror.
Forskerne har målt væksten år for år og konkluderer, at tangskovene i Arktis kan vokse lige så hurtigt som tangskove i Sydnorge – og dermed også opbygge store lagre af kulstof.
»De arktiske tangskove er overraskende produktive og lagrer tilsvarende store mængder kulstof, «siger Filbee-Dexter.
Havforskere dykker ned i den arktiske tangskov – se youtube videoen herunder
