Efter fremlæggelse af finanslovforslaget ved andenbehandlingen, der budgetterede med et underskud over de næste fire år på 27,8 mio kroner, så har naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede fremlagt et nyt forslag til tredje behandling, der får finanserne til at balancere.
Den omdiskuterede grønlandske fiskerilov har været gennem første behandling og er nu sendt i udvalg, inden anden behandling i foråret 2018.
Det er det store spørgsmål der for tiden optager mange grønlændere, hvad sker der når Storbritannien træder ud af EU. Vil det få konsekvenser for Grønlands aftaler med EU. Under alle omstændigheder fremgår det af Naalakkersuisuts redegørelse, hvor konsekvenserne af Brexit og storbritanniens udtræden af EU, anslås at kunne koste det grønlandske samfund op mod 130 millioner kroner årligt.
Direktør Hanseeraq Enoksen, der tidligere i år modtog det grønlandske hæderstegn Nersornaat i sølv, som en anerkendelse for et langt og engageret erhvervsmæssig indsats indenfor fiskeriet frygter nu også, at det kan få store økonomiske konsekvenser for det grønlandske samfund, hvis den nye fiskerilov for Grønland bliver vedtaget.
Siumuts tidligere Naalakkersuisoq for fiskeri samt senere vicekoncernchef i Royal Greenland Paaviaaraq Heilmann, var mere konkret i sine kommentarer til den kommende grønlandske Fiskerilov. Forslaget strider simpelthen imod koalitionsaftalen, sagde han.
Det grønlandske Naturinstituttet skal på jagt efter et nyt forskningsskib. Det 46 år gamle »Pâmiut« skib har netop ligget på værft i tre uger, hvor den er blevet repareret. Reparationer som forsikringsselskabet heldigvis er gået ind i og dækket fuldt ud, så det alene var selvrisikoen på en halv million kroner, som instituttet selv skulle betale.
Siden fremlæggelsen af ændringsforslag til den Grønlandske fiskerilov, blev sendt i høring i august måned, er det blevet mødt med stadig større modstand og massiv kritik fra forskellige organisationer og partiers side.
Det er Grønlands Statistik der med tallene for andet kvartal i år, skriver at rejerne er faldet meget i værdi, mens torsken til gengæld er steget.
Færøerne, EU, Grønland, Island, Norge og Rusland sidder lige nu ved forhandlingsbordet. Forhandlingerne - der foregår i London - skal skabe enighed om, hvor meget der må fiskes af makrel, blåhvilling og sild i 2018. Landene er allerede blevet enige om makrelkvoten for 2018.
Den nye grønlandske Fiskerilov er ganske enkel for mangelfuld ifølge sammenslutningen af grønlandske Advokater, Nunatsinni Advokatit, som i et høringssvar er stærkt kritiske over for forslaget til den nye lov.