Ny forskning viser, at vulkanudbrud under istiden kan have fået den nordatlantiske havcirkulation til at bryde sammen. Systemet spiller stadig en afgørende rolle for klimaet – og for fiskeriet i Nordsøen og Nordatlanten.
Det skriver videnskab.dk i artiklen »Undervurderet joker kan før have udløst voldsomme klimaforandringer«
Et nyt studie tyder på, at store vulkanudbrud i fortiden kan have udløst et kollaps i den nordatlantiske havcirkulation, kendt som AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation). Systemet består af enorme havstrømme, der transporterer varmt vand fra troperne mod nord. På den måde fungerer AMOC som et slags globalt transportbånd for varme i havet. For Nordeuropa betyder det, at klimaet er langt mildere, end det ellers ville være på disse breddegrader.
Men havstrømmene spiller ikke kun en rolle for klimaet – de har også stor betydning for havmiljøet, planktonproduktionen og dermed for fiskebestandene i Nordatlanten.
Havstrømme styrer også fiskebestandene
Strømmene i Nordatlanten er afgørende for, hvordan næringsstoffer og plankton fordeles i havet. Plankton danner grundlaget for hele fødekæden i havet – fra små fisk til de store bestande af blandt andet: torsk, makrel, sild og blåhvilling.
Hvis havcirkulationen ændrer sig, kan det derfor også påvirke hvor fiskene opholder sig, og hvor store bestandene bliver. Flere undersøgelser har allerede vist, at ændringer i havtemperatur og strømforhold kan flytte fiskebestande mod nord.
Vulkaner kan have udløst klimachok
I det nye studie, som er offentliggjort i Science Advances, har forskere brugt avancerede klimamodeller til at simulere forholdene under den sidste istid. Her fandt de tegn på, at vulkanudbrud kunne være nok til at få AMOC til at bryde sammen, hvis klimasystemet i forvejen var ustabilt.
»Vulkanudbrud øgede sandsynligheden for, at AMOC kollapsede i istiden. Når det skete, ændrede klimaet sig drastisk i lange perioder,« forklarer Markus Jochum, professor ved Niels Bohr Institutet i København og en af forskerne bag studiet.
Når vulkaner går i udbrud, sendes store mængder svovlpartikler op i atmosfæren. De kan blokere sollys og midlertidigt sænke temperaturen på Jorden. Selv en kortvarig afkøling kan have været nok til at skubbe havcirkulationen ud af balance.
Klimaet var tæt på et tipping point
Under istiden var klimasystemet allerede presset. Store mængder smeltevand fra gletsjere og indlandsis strømmede ud i Nordatlanten og ændrede havets saltbalance.
Saltindhold og temperatur er netop de faktorer, der driver havets store cirkulation. Når et klimasystem er tæt på et såkaldt tipping point, skal der kun en mindre påvirkning til, før systemet ændrer sig drastisk.
»Når noget er lige ved at vælte, skal der ikke meget til at skubbe det ud over kanten,« forklarer Peter Ditlevsen, professor i klimamodellering ved Niels Bohr Institutet.
Hvad betyder det for fremtiden?
Forskerne understreger, at resultaterne fra istiden ikke direkte kan bruges til at forudsige fremtidens klima. Vi lever i dag i en varmere periode, og forholdene i havene er derfor anderledes. Men studiet giver forskerne et vigtigt redskab til bedre at forstå, hvordan havstrømmene reagerer på klimaforandringer.
Forskerne har brugt en avanceret klimamodel udviklet af det amerikanske klimacenter NCAR, og resultaterne stemmer godt overens med data fra op til 800.000 år gamle iskerner fra Grønland og Antarktis.
Havets strømme er afgørende for fiskeriet
Selv mindre ændringer i havets cirkulation kan få stor betydning for fiskeriet i Nordatlanten. Havstrømmene påvirker nemlig både temperatur i havet, planktonproduktion og udbredelsen af fiskebestande.
Hvis strømforholdene ændrer sig, kan det derfor også betyde, at fisk flytter sig til nye områder, hvilket allerede er observeret flere steder i Nordatlanten. Derfor følger både forskere og fiskerierhvervet nøje udviklingen i havets store cirkulationssystemer.
For som forskerne understreger, så er havstrømmene en af de vigtigste motorer i både klimaet og i livet i havet.
