Sagen om Løkkefonden og nytårskur i Thyborøn har fået medierne til nærmest at gå sprogligt amok, med konspirationsteorier og inddirekte anklager om korruption og svindelagtige forhold, der ingen gang har på jorden. Men det sælger aviser og for udenforstående, er det lige vand på den mølle der får folk til at rynke på næsen.
Piller man tabloid pressens svulstige og farverige anklagende sprog ud af teksten, så står vi tilbage med en statsminister Lars Løkke Rasmussen og hustruen Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmusen, som formand for Fonden, der bruger deres sparsomme fritid sammen med folk fra Thyborøn og fiskere. Folk der anerkender Løkkefondens indsats og gerne vil bidrage til et godt formål, for måske kunne det at hjælpe en ung knægt på kanten, som måske senere fører til at han en dag havner på en kutter som fisker. Så skal man endelig tale om forhåbninger om at »få noget igen«, er dette nok det største Thyborøn folkene gør sig forhåbninger om.
Men hvad handler det egentlig om? Hvad er grundsubstansen i hele dette mediehalløj om kvotekonger? Kigger man nøgternt på sagen, må man spørge sig selv, er det overhovedet et problem med en kvotekoncentration af fiskekvoterne.
I starten af nullerne var fiskeriet i krise og der var økonomisk lavvande, derfor blev der taget initiativ til en regulering af fiskeriet, fra et rationerings-system til det system vi kender idag med omsættelige kvoter. Dvs. et markedsbaseret system.
Overkapacitet med for mange om de færre fisk, havde et akut behov for denne løsning, hvor man med indførelsen af regulering og de omsættelige kvoter for Pelagiske og konsumfisk, gav det effektive fiskeri mulighed for at købe fra de mindre effektive. Det gav branchen mulighed for at gøre fiskeriet mere rentabelt og effektivt på den mest skånsomme måde.
Trods helt åbenlyse fordele, hvor fiskeriet de senere år har moderniserede og fornyet sig, med større fartøjer og bedre arbejdsforhold for besætningen ombord, ser man desværre en stemning blandt politikerne på Christiansborg, der pludseligt vil det stik modsatte. Her ønsker man sig tilbage til mindre både og fordums fiskeri, hvor skipper som regel er alene ombord, gerne et fiskeri med tejner og kroge. Et fysisk hårdt og opslidende arbejde og med én eller slet ingen fornuftig økonomi.
Galskaben fortsætter med Christiansborg politikerne fra venstrefløjen og Dansk Folkeparti i spidsen, der sidste år lagde en max grænse ind på ejerskabet af kvoter. Imod denne aftale fremfører eksperter og økonomer, at dette vil føre til faldende omsætning i fiskeriet og direkte sænke værdien af kvoterne. Ingen vinder på denne politik, måske kun lige politikerne på Christiansborg, der nu kan sole sig i, at have lagt et velfungerende og rentabelt fiskeri i graven.
Det hele skabt af en hetz fra tabloid-pressens side, sammen med populistiske intetanende og uengageret politikere, der kun ønsker at fremme egne økonomiske interesser og fremhæve eget ego.
Lad dog fornuften råde
FiskerForum.dk
