Her vil omkring 30.000 festivalgæster glæde sig til at opleve intet mindre end 250 virksomheder og mad-håndværkere samt organisationer, der igen i år mødes til tre spændende festivaldage.
I år vender Food Festival tilbage i de vante rammer og omgivelser på Tangkrogen. Uanset om du køber entré til én dag eller hele weekenden, så kan du godt glæde dig til en kæmpe madoplevelse.
Her kan du se priserne for forsalg.
Entrébilletterne er dyrere i døren – så husk at dagsbilletterne kan købes senest dagen inden kl. 24.00.
- Partoutbillet: 170 kr. + gebyr
- Pensionister (65+) samt studerende: 130 kr. + gebyr
- Dagsbillet til fredag, lørdag eller søndag: 110 kr. + gebyr
- Pensionister (65+) samt studerende: 80 kr. + gebyr
- Børn op til 10 år er gratis.
Festivalen er baseret på ingredienser som passion og entusiasme for mad. Dertil er festivalen krydret med topkokke, fødevareproducenter, restauratører, forskere og mad-mennesker, og den er i al sin enkelthed bygget på fællesskab, oplevelser og ikke mindst nydelse.
Her er et væld af smagfulde oplevelser for både børn og voksne, store som små.
Festivalen finder sted fra den 2. til og med søndag den 4. september 2022 på Tangkrogen på Marselisborg Havnevej 2 i Aarhus C.
Festivalpladsen er åben:
- Fredag den 2. september kl. 13.00-19.00
- Lørdag den 3. september kl. 10.00-19.00
- Søndag den 4. september kl. 10.00-17.00
Et hav af gode grunde til at tage med:
- Danmarks største madfestival
- Oplev 250 virksomheder, madhåndværkere og organisationer
Food Festival er et folkeligt samlingspunkt
Den første weekend i september samles Mad-danmark til Danmarks største mad-festival på Tangkrogen i Aarhus. Deltagerne er alt fra prominente danske kokke, der vil svinge piskeriset og dele ud af deres gastronomiske viden, innovative producenter med velsmagende mad samt madkloge og spændende forskere og formidlere. Alle står klar til det allervigtigste – nemlig nysgerrige og mad-interesserede gæster som DIG.
Du kan se hele festival programmet 2022 her
På den 50.000 m2 store festivalplads venter hundredvis af madoplevelser på at blive udforsket. Vi håber, du vil være med!