I juni måned sidste år blev straffesagen mod Hjarnø Havbrug ellers udsat til efteråret, hvor der var afsat hele seks dage i oktober, november og december, i retten i Horsens.
Anklagemyndigheden kræver fortsat konfiskation af 191 mill. kr. i ulovlig fortjeneste og fængselsstraf til havbrugsejeren.
Sagen har ellers tidligere være udsat tre gang.
- Først gang var årsagen, at 77 ringbind var forsvundet i Politiets varetægt. Ringbind med konfiskeret regnskabsmateriale og meget andet. Derfor krævede havbruget’s advokater, at sagen skulle standses. Retten i Horsens afsagde dog kendelse om, at sagen kunne fortsætte, fordi anklagemyndigheden havde et koncentrat af materialet i 11 ringbind.
- Forsvarerne kærede kendelsen til Vestre Landsret, men den sagde ja til, at retssagen kunne fortsætte.
- Forsvarerne ville derefter have afgørelsen til Højesteret. Det afviste procesbevillingsnævnet. Derefter skulle sagen genoptages i Horsens
- Så kom der en sygemelding fra den anklagede. Så nu prøver retten så for fjerde gang.
Alt imens dette står på, fortsætter driften af Hjarnø Havbrug, dog i hustruens navn.
Ny har sagen ved Retten i Horsens stået på i snart to år, men er udskudt indtil videre, til frem mod slutningen af året, fordi forsvareren ønsker ejeren mentalundersøgt efter et sygdomsforløb for at fastslå, hvorvidt han kan møde op i retten eller ej.
Sagen kan formentlig blive udsat på ubestemt tid
For som forsvarsadvokat Peter Secher siger til TV2 Østjylland, så kan alle jo blive syge. I denne sag, kan den anklage’s sygdom muligvis får sagen udsat på ubestemt tid.
Hjarnø Havbrug og ejeren er tiltalt for en række brud på følgende:
- Straffelovens paragraf 196 – der kan give fængsel på op til seks år.
- Miljøbeskyttelseslovens paragraf 110
- Straffelovens paragraf 175
Udpluk af anklageskriftets mange punkter vedrører:
- Afgive forkerte oplysninger om udsatte fisk i havbrug – at man i årene 2015 til 2017 udsatte 29.000 sølvlaks, men at der istedet blev udsat ca. 373.000 sølvlaks.
- At tiltalte har handlet systematisk, organiseret og med henblik på at opnå økonomisk vinding og fordel i strid med miljøbeskyttelsesloven.
Anklageren går efter en udbyttekonfiskation, samt at ejeren frakendes retten til at drive dambrugs — og havbrugsvirksomhed i et af retten fastsat tidsrum.
Den anklagede sigtes for i årevis at have afgivet urigtige oplysninger til Hedensted Kommune, Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen om udsætningsfisk, produktion, foderforbrug og udledte næringsstoffer.
Kilde: Anklagemyndigheden
Sagen var ellers berammet til efteråret sidste år, til endelig afgørelse med »Thi kendes for ret«. Men den anklagede mødte ikke op i retten. Dommeren afgjorde dengang, at en undersøgelse skulle afgøre, hvorvidt den tiltalte kunne deltage i fremtidige høringer, eller om man i givet fald skulle fortsætte sagen uden den anklagede’s tilstedeværelse i retten.
Dermed blev sagen igen udskudt i omkring et år, men special-anklager i sagen har overfor medierne understreget, at sagen ikke kan falde for forældelsesfristen, fordi den fortsat er i proces.