Så velkommen i klubben, fristes man til at sige, for den danske fiskerikontrol af erhvervsfiskeriet, har i årevis forfulgt fiskerne og pålagt dansk fiskeri love samt EU-forordninger, der gør det ellers frie erhverv, til et besværligt, overkontrolleret og kameraovervåget erhverv, med AIS sporing, elektroniske logbøger, og tilmeldingspligter, hvor alt skal registreres og skrives ned, så myndighederne hele tiden har 100 procent styr på den enkelte fiskers gøren og laden.
Udsigten til samme myndighedskontrol og overvågning, har fået svine-eksportørerne op i det røde felt. De holder krisemøde i Fredericia i dag, om Fødevarestyrelsens øgede kontrol af Danmarks 14,7 millioner eksportgrise, der siden juli har været skærpet og givet svine-eksportørerne ekstra-regninger på op mod 400.000 kroner pr. sending pga. unødigt bureaukrati og fuldstændige groteske regler.
Lisbeth Hommelhoff er, som formand for Husdyrhandlernes brancheforening »Sammark«, ude med kritik af Fødevarestyrelsen i forbindelse med den seneste øgede kontrol af transporterne og siger samtidig, at gryden nu er så meget i kog blandt svine-eksportørerne, at foreningen ikke selv kan styre det. »Det er trist at opleve, at Fødevarestyrelsen ikke har forståelse for, at vi ikke kan planlægge transporterne så lang til før som det kræves,« påpeger Hommelhoff og følger sig især frustreret over, at ændringerne i styrelsens indsats har betydet, at flere må lade de små grise stå og vente i stalde rundt om, inden de kan sendes til slagtning i udlandet. Noget der i yderste konsekvens kan betyde ekstra regninger til eksportørerne på helt op til 400.000 kroner pr. sending.
»Landingsforpligtelse og meldepligt« rammer nu også svine-eksportørerne
Fiskerne kender kun alt for godt til både meldepligt og landingsforpligtelsen, ordninger som håndhæves strengt af Fiskerikontrolen. Det samme overgår nu Svine-eksportørerne, der på samme vis, nu skal overholde EU-regler, der kræver at dyretransporten skal meldes i en logbog to hele arbejdsdage før afgang. Så det der fra politikernes side var et initiativ for bedre dyrevelfærd, er nu endt stik modsat.
Som fiskerne, der nu skal ilandbringe alle fangster af fisk, uanset om der er tale om undermålerne og yngel eller fredede fisk, skal de med i land, hvor de ofte ender som fiskeensilage og dyrefoder, der afregnes til absolut laveste pris. En økonomisk bet for fiskerne, der skal reserverer plads på båden, til de urentable fangster, som man tidligere genudsatte, så de kunne vokse sig store og senere blive fanget igen. Derudover skal fiskerne melde landing til Fiskerikontrolen 2 timer inden man rammer havnen, med angivelse af mængder og arter. En meget snævert tidsrum, med en meget lille margen til arts- og den procentvise mængde-opgørelse, som dog skal overholdes, hvis ikke man vil betale en betragtelig bøde, hvis der losses for tidligt eller for sent og for meget eller for lidt.
Næsten enslydende regler gælder nu også for svine-eksportørene, der skal oplyse antal dyr der bringes med og hele to dage inden en transport skal køres, skal denne meldes til Fødevarestyrelsen. Oveni dette, oplever transportørerne hyppigere kontrol af transporterne. Tidligere kontrollerede Fødevarestyrelsen ca. 100 transporter om året, dette tal er nu steget til 250 om måneden. Hvilket har frustreret svinetransportørerne, som blandt andet Thomas Fugl, der hvert år eksporterer 1,2 millioner smågrise til udlandet. Han forklarer overfor DR Nyhederne, at før sommerferien kunne han sende grisene mod sydligere himmelstrøg med det samme, men siden juli er Fødevarestyrelsen begyndt at håndhæve eksisterende EU-regler, der kræver, at han oplyser transporten i den såkaldte logbog to hele arbejdsdage før afgang.
