Svenske forskere har stillet sig selv spørgsmålet; hvor sund og klimavenlig er egentlig den norske opdrætslaks? – Det har afstedkommet en grundig undersøgelse af norsk opdrættede laks
Svenske forbrugere er vilde med laks og over 97 procent af disse laks er af norsk oprindelse.
Men den norske laks har fået et lidt blakket ry de senere år, hvor det er kommet frem at der i laksebrugene anvendes tonsvis af pesticider i bekæmpelsen af sygdomme og mod skadedyr i laksen. Hvilket har stor indflydelse på hvad laksen indtager af forskellig tungmetaller og giftige toksiner.
Den svenske Fiskeriforening har allieret sig med den svenske uafhængige statslige forskningsinstitution RISE, om at se nærmere på den norske laks. Det fortæller en af forskerne bag Elinor Hallström, »Mange i det offentlige mediebillede, har været rimeligt negative overfor norsk opdrættet laks. Derfor har forskningsinstitutionen da også valgt at se på de emner, der har været mest fremme i debatten, som blandt andet sundhedseffekten, de uønskede stoffer i laksen og dens klimafodaftryk.
Her fandt man at næringsstofferne er faldet, hvilket bekræftes af, at den opdrættede laks i dag spiser langt mere plantebaseret og vegetarisk foder. Det bekræftes af Elinor Hallström, der forklarer at fodersammensætningen har ændret sig meget i de forløbne år, til flere grøntsager. Dette har påvirket ernæringsindholdet, hvor især Omega 3, selen samt D-vitamin er faldet. Men trods faldet her, er indholdet i laksen af disse vigtige og vitale næringsstoffer stadigt højt.
Når forskerne sammenligner laks med kød fra svin, kvæg og kylling, fandt de, at laksen´s indhold af disse vigtige næringsstoffer er noget højere stadigvæk. Dog er indholdet af jern og zink til gengæld højere i kødet. Men trods dette er indholdet Omega-3 fedtsyrer, B12, D-vitamin samt jod og selen.
Men indholdet af dioxiner giver en snert af usikkerhed
Selvom opdrættet laks stadig skal betragtes som en både sund og ernæringsrigtig kost, er det også en kilde til stoffer, som vi ikke ønsker at få i os, nemlig dioxiner. Disse dioxiner er miljøgifter, der langsomt akkumuleres i kroppen, hvor et langvarigt indtag kan føre til et svækket immunsystem, nedsat fertilitet eller øget risiko for at udvikle kræft samt ændringer i hormonbalancen.
Til gengæld har forskerne fundet, at en større tilsætning i både fiskemel og fiskeolie, af mere vegetabilsk foder, har ført til lavere niveauer af dioxin i opdrættet laks.
Men dioxiner er stadig noget, der kræver opmærksomhed, mener Hallström der forklarer det med at:
- Fede fisk, herunder laks, tegner sig for ca. halvdelen af indtagelsen af dioxiner i Sverige.
- Det er tidligere sagt, at de positive helbredseffekter ved at spise fed fisk generelt har været vigtigere end risikoen ved ikke at gøre det.
- Men i dag gennemgår myndighederne dokumentationen om dette igen, siger hun.
Norsk undersøgelse viser det samme
Ole Jakob Nøstbakken, der er forsker ved det norske Havforskningsinstitut, har deltaget i en ny undersøgelse, hvor forskerne har gennemgået store mængder data omkring næringsstoffer og miljøgifter i tre fiskearter som laks, makrel og sild. Han mener, at de svenske resultater er helt i tråd med det, de beskriver i deres artikel.
Du kan læse den norske undersøgelse fra Havforskningsinstituttet