Efter en flere dages sejlads fra polsk værft, er en slæbebåd fra Svendborg Bugser A/S nu anløbet Hvide Sande havn. Båden har fragtet skroget til en mindre nybygning, som færdigbygges af lokale virksomheder.
Skibet skal de næste 3 måneder opbygges ved Vestværftet A/S og omkring 20. april vil nybygningen med navnet RI 376 ”Victory”, kunne overdrages til ejeren Erik Jensen, Hvide Sande.
Med skrogets ankomst til Hvide Sande indledes en intensiv arbejdsperiode, hvor flere lokale firmaer også inddrages som underleverandører.
Erik Jensen har de seneste godt 20 år ejet et andet fartøj ved samme navn og driver traditionelt trawlfiskeri langs kysten. Den nye trawler er aftalt overdraget på et tidspunkt, hvor den attraktive tobis sæson endnu er i en indledende fase.
FiskerForum.com