Fleksibiliteten har været væsentlig, da beslutningen om køb af anden båd blev taget. I et omskifteligt og uforudsigeligt fiskeri-politisk miljø, har fornuften rådet for den 53 årige fiskeskipper og formand for Bornholms Fiskeriforening Thomas Thomsen, da han tirsdag den 5. marts først solgte sin kære R 194 »Andrea« og siden købt FN 109 «Nordland« til overtagelse tirsdag den 26. marts i år.
Den nyindkøbte trawler ligger nu i Strandby og venter kun på det obligatoriske forsikrings-syn, inden kurs og fart kan sættes fiskeriet. Det var da også her på havnen i Strandby, at FiskerForum.dk, fangede skipperen fra Bornholm, til en snak om fiskeriet og det nyerhvervede fiskefartøj især.
Det er ingen hemmelighed, at fiskeriet omkring Bornholm de senere år er udfordret på mange plan og på den baggrund er man som fisker også nødt til at vende alle muligheder for fremtiden fortæller Thomas Thomsen. Både med fokus på de interne og eksterne forhold der præger fiskeriet, men også en evaluering af sig selv og sine muligheder samt afdække egne styrker og svagheder i erhvervet. En simpel nødvendighed, så de rigtige beslutninger kan tages på et så fornuftigt grundlag som muligt. Et grundigt forarbejde, der på bedst mulige måde kan sikre én mod udefrakommende fare. Der sammen med en jævn strøm af bureaukratiske regler og forordninger, hurtigt kan true et ellers fornuftige fiskeri.
Fiskeskipperen fra Neksø har handlet trawler med partsrederiet Tina Jeanette, og han gennemgår i disse dage forholdene ombord med sælger, samtidig med de vigtige kommunikationsforbindelser ombord får et ekstra og et moderne samt professionelt telekommunikations-løft. En forbindelse, så den aktive foreningsformand altid og til hver en tid, kan nås når fiskeriet som nu foregår langt fra den grønne ø i Østersøen. »Det skal stadig være let at komme i kontakt med mig, selvom fiskeriet som nu er henlagt til andre farvande, end de kendte omkring Bornholm. Sådan er betingelserne desværre i dag,« fortæller Thomas Thomsen til FiskerForum, og han lægger da heller ikke skjul på, at han egentlig heller ville fiske lokalt end som nu tage turen fra Øst mod Vest og fiske i enten Nordsøen, Skagerrak eller Kattegat. Det er langt hjemmefra familie og venner samt de daglige gøremål i Neksø.
Med salget af R 194 »Andrea« afhænder Thomas Thomsen dermed sin trawler på omkring 16 meter (bliver til RS 194 »Stisholm« på Anholt med Morten og Henrik som nye ejere) og bytter den ud med en større på knapt 23 meter. Mere plads og dermed større kapacitet er blevet en nødvendighed, når målet er flere havdage og længere tid på havet. Et større skib som Nordland, har også givet bedre komfort og sikkerhed for besætningen ombord og med en større aktionsradius gør det samtidig også fiskeriet mere rentabelt.
Aldersmæssigt er de to fartøjer stort lige gamle. Lille »Andrea« blev i sin tid bygget på Strandby Værft (Jobi Værft i Strandby i dag) og Nordland (kommende store »Andrea«) er tegnet og bygget af det gamle johs. Kristensens Skibsværft i Hvide Sande.
Fleksibiliteten er i højsædet
Fiskeriet ændre sig og derfor har Thomas Thomsen også været både fremsynet og forudseende, i valget af sin nyindkøbte trawler. En trawler der primært og i første omgang pt skal fiske tobis på rations-vilkår, når store »Andrea« sætter kurs og fart til fiskefelterne et sted i de danske farvande. Et fartøj der også hurtigt kan rigges om til jomfruhummer, konsumfiskeri eller industrifiskeri. En nødvendig helgardering, når alle havdagene skal fyldes ud.
Hvor præcist det første fiskeri skal begynde, er igen et tegn på den bornholmske fiskers omstillings-parathed, for det afgøres først, når der er udsigt til og sikre tegn på et rentabelt og fornuftigt fiskeri, ikke før. Tiden er ikke til længerevarende fiskeri på må og få, der skal gerne være fangst fra første slæb, så økonomien ikke kommer bagefter. Hvor lasten af fisken skal landes, afgøres også senere i forløbet end tidligere, så bedste auktionspris også her bliver afgørende for hvor fisken landes.
Det er nye tider i fiskeriet og med Thomas Thomsens investering af ny og større trawler, skulle fremtiden være sikret de næste mange år og når tiden endelig nærmer sig mht. generationsskifte og salg af trawler, er udgangspunktet med store »Andrea« ikke det allerværste man kan stå med som fuldbefaren fisker. Der er dog endnu mange år tilbage i det aktive fiskerliv for Thomas Thomsen, der glæder sig til at få foden på det nye dæk og igen mærke bølgerne under fiskeriet.
Stand