Irsk fiskeindustri ramt af kvoteflugt til udlandet og de advarer nu om en alvorlig krise, efter at næsten 39.000 tons irsk fiskekvote i 2024 blev landet i udlandet i stedet for i Irland. Det svarer til en stigning på 28 procent på blot ét år og betyder tab af arbejdspladser og aktivitet i kystsamfundene, lyder det fra Irish Fish Processors and Exporters Association (IFPEA).
Tallene fra Sea Fisheries Protection Authority (SFPA) viser, at kvoter er blevet landet i bl.a. Danmark, Norge, Færøerne og Storbritannien – langt væk fra de irske forarbejdningsanlæg, som nu mangler råvarer. Branchen beskæftiger omkring 4.000 mennesker, men risikerer yderligere nedgang, hvis tendensen fortsætter.
»Det er svært at forstå, hvorfor irske fisk landes i udlandet, når vi har fabrikker herhjemme, der mangler råvarer,« siger IFPEA-direktør Brendan Byrne, der kræver, at Marineministeriet undersøger årsagerne til udviklingen og sikrer bedre rammer for landing i irske havne.
Sektoren har selv investeret over 105 millioner euro i modernisering siden Brexit, men efterlyser nu en klar strategi, der kan gøre Irland til et attraktivt centrum for landing og forarbejdning af fisk igen.
Patrick Murphy, administrerende direktør for Irish South and West Fish Producers Organisation (IS&WFPO), slår nu hårdt fast, at Irlands havressourcer ikke længere må misbruges til fordel for andre europæiske lande på bekostning af de lokale fiskere og kystsamfundene.
I et interview med The Skipper i Castletownbere kritiserede Murphy, at udenlandske fartøjer får lov til at fiske på traditionelle irske fiskefelter, hvor de lokale fiskere ikke har adgang til kvoter, der gør fiskeriet økonomisk bæredygtigt. »Det er vores farvande, vores familier og vores samfund, der lider under dette,« sagde Murphy.
Problemet er ikke unikt for Irland. I Skotland oplever fiskere lignende udfordringer i havområder, hvor havvindprojekter, udvidede kvoter til udenlandske flåder og ændrede fiskeriregler reducerer lokale fiskeres adgang til traditionelle fiskefelter. Mange skotske flåder advarer om, at det truer ikke bare deres indtægt, men også generationsviden og lokalsamfund, der er dybt afhængige af fiskeri.
Murphy understreger, at udenlandske fartøjer ofte fisker målrettet på områder, hvor irske og skotske fiskere har arbejdet i generationer. »Vi ser, hvordan udenlandske flåder får adgang, mens vores egne fiskere må se til fra kajen. Det er uacceptabelt, og det underminerer hele grundlaget for bæredygtigt fiskeri,« siger han.
IS&WFPO kræver nu, at der etableres klare regler, der prioriterer lokale fiskeres adgang til egne farvande, samt et retfærdigt kvotesystem, der sikrer, at de samfund, der lever af fiskeriet, ikke bliver overset til fordel for udenlandske aktører. Murphy afslutter: »Tidens politik har givet store fiskegaver til andre lande. Nu er det tid til at beskytte vores farvande, vores fiskere og vores kystsamfund.«
