Alt imens kystfiskeriet i Danmark, lukker og slukker. Alene den sidste måned har flere kystfiskere, enten måttet dreje nøglen, eller gå den tunge gang i banken og få dødsstødet med et rungende nej til mere kredit, eller også har de ladet sig overtale til at lade båden hugge op og få ophugnings-summen udbetalt, og derefter håbe, at der er nok til at betale kreditorene.
Det er derfor en ringe trøst, at regeringen og politikerne, efter fiskerne i over tre år, har forsøgt at råbe dem op, om det voksende problem sælerne er i de indre danske farvande, endelig har indset hvor stort problemet er og som derfor i disse dage giver støtte til forskningsprojekter og penge til sælsikre redskaber, i en størrelsesorden fiskerne ikke tidligere har set.
Hvem tør spørge politikerne
Er der mon nogen der tør spørge politikerne, der nu pudser deres glorie og trøster sig med, at nu har de da gjort noget. Hvem tør spøge dem om; ”Hvem skal drage nytte af alle disse nye redskaber og måske nye fangstmetoder, når disse projekter måske og med lidt held, ligger klar til næste år.” Hvem tør spørge om; ”hvem skal bruge disse redskaber?” For der er ikke nogen fiskere eller kuttere tilbage, erhvervet lukker og slukker i øjeblikket. Især når vi taler om de kystnære joller og kuttere. Et fiskeri der ellers efter manges mening både var naturskånsomt, bæredygtigt og den vej mange gerne så fiskeriet bevæge sig. Tænk bare på alle miljøorganisationerne og verdensnaturfonden.
Hvor blev kompensationen af til fiskerne
Kunne man ikke have været så forudseende, at dele noget af støtte ud til de betrængte fiskere, i form af kompensation for det manglende fiskeri og resten af støttekronerne til projektet med de sæl-sikre redskaber og nye fiskemetoder, så havde vi måske både fiskere og redskaber til næste år. Som det ser ud lige nu, bliver det kun projektet der overlever. Fiskerne og deres både er, for de flestes vedkommende, forlængst forsvundet til den tid.
Støttekronerne kan selvfølgelig ses som en anerkendelse til de fiskere, der fortvivlet og med store økonomiske tab, igennem de sidste tre år har kæmpet på alle fronter, for at få opmærksomhed på fiskeriets trængsler. En anerkendelse til de mange, der desværre kæmpede forgæves, men som nu kun kan håbe, at det vil komme den lille håndfuld fiskere, der måske er tilbage, efter de mange støttekroner har været ude i projekterne og måske fundet løsningen på sælproblemerne.
FiskerForum.com
