En stigende afbrænding af fossile brændsler giver globale klimaforandringer, og dermed større mængder af Co2 og drivhusgasser til atmosfæren, der som et skjold er med til at varme vores blå planet op. Hvilket igen giver stigende havtemperaturer med de deraf følgende negative følger for fiskearterne.
Disse globale klimaforandringer rammer nu også lokalt, der med tydelige ændringer i havene omkring os, er med til at presse de vigtigste fiskearter væk fra Nordsøen og Skagerrak. En migration der nu også får konsekvenser for Fiskeindustrien, der producerer ingredienser til foder af fiskemel og fiskeolie.
Klimaændringer udløser fyringer i fiskeindustrien
Blandt andet på Fiskemelsproducenten TripleNine Group, der hvert år er afhængige af, at modtage store mængder industrifisk, er nu hårdt ramt af de faldende landinger og fangster. Selskabet har været tvunget ud i en fyringsrunde af flere medarbejdere, da man har oplevet en nedgang i produktionen på mellem 25 til 30 procent, fortæller admmistrerende direktør Jes Bjerregaard til Finans.
Det samme gælder for markedets største producent, FF Skagen, der nu også melder om mangel på råvarer, som følge af stigende havtemperaturer.
Begge producenter fremstiller fiskeolie og fiskemel, der indgår som ingredienser i foderblandinger, og begge virksomheder er helt afhængige af fiskernes landinger af industrifisk som eksempelvis tobis.
Til Finans fortæller Jes Bjerregaard, adm. direktør for TripleNine Group, at i år har man været ramt af meget lave fangster af tobis i Nordsøen, og tilmed er fangsterne af brisling også gået ned. Faldet i landingerne har medført, at vores kapacitetsudnyttelse i år har ligget 25 til 30 pct. under et normal-år og omkring 50 pct. under det, der ville være vores ideelle niveau, fortæller han og fortsætter med at de foreløbige prognoser indikerer, at kvoterne på tobis og brisling bliver endnu lavere næste år, og TripleNine Group har netop gennemført en fyringsrunde på hovedkontoret i Esbjerg og fabrikken i Thyborøn.
»Vi håber, at de seneste års nedgang i fangsterne ikke er udtryk for, at en art som tobis er ved at forsvinde fra vores farvande,« siger Jes Bjerregaard. Situationen er kritisk, for TripleNine’s omsætning faldt med 13 pct. i 2018 til 1,6 mia. kr. og indtjeningen faldt drastisk med 68 pct. til 39 mio. kr. før skat.
På grund af de vigende og manglende råvare og den dermed følgende dårlig kapacitetsudnyttelse, er presset på økonomien øget og fortsat i år. Fuldstændigt det samme sker for FF Skagen. Her forklarer Johannes Palsson, adm. direktør for FF Skagen, »Samlet set har tilførslerne til vores fabrikker været de mindste i mange år. Vi er meget opmærksomme på, at nogle forskere vurderer, at ændringer i økosystemerne i Nordsøen er skyld i de lavere fangster. Der er bare så mange store usikkerhedsmomenter i de rapporter og analyser, der er lavet på området, at vi ikke kan agere strategisk på det.«
»At lukke kapacitet vil være en sidste udvej,« understreger Johannes Palsson, »Vi er nødt til at have langt mere solid viden, inden vi kan træffe beslutninger om eksempelvis at lukke en fabrik. At lukke kapacitet vil være en sidste udvej. Om det kan komme i spil næste år, ved jeg ikke,« slutter Johannes Palsson.
Nordsøen har siden 2002 grundlæggende forandret sig til noget andet end det farvand vi kender. »Vandtemperaturen stiger – strømmen har ændret sig, og tilførslerne af næringsstoffer er reduceret. Alt i alt, så har disse ændringer forringet levevilkårene for den lille proteinfisk tobis,« vurderer Mikael van Deurs, som er én af de eksperter, der leverer rådgivning om tobis og brisling til Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES. Ifølge ham er der en klar tendens, at tobis og i nogen grad også sild og brisling bliver mindre, hvilket vil true producenterne af fiskemel og fiskeolie.
Ifølge Mikael van Deurs er der en tendens til, at bestandene af især tobis, men i nogen grad også sild og brisling, bliver mindre og vokser langsommere.