Gendannede stenrev viser markante effekter for biodiversiteten, men rovfugle, sæler og forurening lægger fortsat hårdt pres på de sårbare bestande.
Et kunstigt stenrev i Sønderborg Bugt satte for alvor skub i livet på havbunden. Da forskere i 2018 sammen med lokale ildsjæle udlagde sten i farvandet ved Als, vendte fiskene hurtigt tilbage. Bare et halvt år efter kunne forskerne dokumentere omkring 100 gange flere torsk i området – et resultat, der vakte opsigt, fordi torsken i disse år beskrives som »på kanten af kollaps« i de danske farvande.
Seniorforsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua, der har arbejdet med gendannelse af stenrev i mere end et årti, kalder udviklingen »ret positiv« og peger på, at de danske farvande ikke bare mangler liv – de mangler fysiske levesteder som stenrev, der historisk har spillet en afgørende rolle for både fisk, smådyr og planter.
83 millioner sten er forsvundet fra havbunden
Set over 100 år er enorme mængder sten fjernet fra den danske havbund, særligt i 1900-tallet, hvor kampesten blev brugt til moler, havnebyggerier og fundamenter på land. En opgørelse anslår, at der er fjernet mere end 83 millioner sten fra naturlige danske stenrev – svarende til et område på størrelse med Fanø.
Siden 2010 har stenfiskeri været forbudt, men de tabte stenrev er kun i begrænset omfang blevet genskabt.
Mange havområder fremstår derfor i dag som flade, artsfattige bundflader uden de strukturer, som fisk og bunddyr normalt bruger som skjul, jagtmarker og ynglepladser.
Når stenrev genskabes, vender liv og struktur tilbage
Stenrev skaber variation, sprækker og skjulte lommer på havbunden, og det giver fiskene både fødegrundlag og beskyttelse. Det er netop derfor, projekter som det i Sønderborg Bugt viser så stor effekt på kort tid: Torsk, tangnåle, småfisk og et væld af mindre organismer får pludselig et sted at gemme sig og leve.
Men selv om stenrev kan give et markant lokalt løft i biodiversiteten, er de langt fra en garanti for, at fiskebestandene samlet set kommer sig. Det marine miljø står under pres fra en række samtidige påvirkninger, der potentielt kan undergrave de positive effekter.
Presfaktorer truer gevinsterne fra stenrev
Skarv æder torsk i millionvis
En af de mest omdiskuterede udfordringer er den kraftige stigning i bestanden af skarv. Skarven er en dygtig rovfugl, som i danske farvande hvert år tager millionvis af små torsk. Den præcise betydning for bestandens udvikling er fortsat til debat, men forskere og fiskere peger på, at predationen fra skarv i visse områder overstiger, hvad en presset torskebestand kan bære.
Gendannelsen af stenrev kan hjælpe torsken lokalt, men hvis de unge fisk i vidt omfang bliver ædt, inden de når at blive voksne, kan det samlede udbytte blive begrænset.
Sæler jager større fisk i kystnære områder
Også sæler spiller en væsentlig rolle. Både spættet sæl og gråsæl har gennem de seneste årtier oplevet kraftig fremgang. Sælerne lever blandt andet af torsk og andre større fisk, som de finder på lavt vand og omkring rev.
Det betyder, at selv om stenrev kan give større fisk bedre skjul, er der områder, hvor sælernes jagttryk er så højt, at fiskene ikke når at vokse sig store nok til at øge bestanden.
Forurening og næringsstoffer fra floder og kloakudledning
Hertil kommer påvirkninger, der stammer langt uden for Danmarks grænser. Store mængder næringsstoffer tilføres Østersøen og Kattegat via floder som Wisła og Oder i Polen og Elben og Rhinen i Tyskland. Når disse næringsstoffer når de danske farvande, bidrager de til algeopblomstring, uklart vand og efterfølgende iltsvind.
Danmark har de senere år også oplevet udfordringer med udledninger fra spildevand, overløb og mangelfuld rensning i perioder med kraftig regn. Det betyder, at selv kystnære områder med nye stenrev kan blive påvirket af dårlig vandkvalitet.
Iltsvind breder sig – og rammer bunden hårdest
Iltsvind er en af de mest alvorlige trusler mod havets biodiversitet. I flere sensomre har store dele af de danske farvande været ramt af perioder med ekstremt lavt iltindhold, hvor bunddyr dør, og fisk flygter.
Når iltsvind rammer, kan selv et kunstigt stenrev ikke redde livet på havbunden, fordi både fisk og smådyr er afhængige af et stabilt iltniveau for at trives.
Stenrev er en del af løsningen – men ikke hele løsningen
Eksemplet fra Sønderborg Bugt viser, at gendannede stenrev kan være et effektivt værktøj til at forbedre biodiversiteten og skabe nye levesteder. Men det står samtidig klart, at stenrev kun er ét element i en større indsats.
For at styrke torsk og andre sårbare arter skal havmiljøet som helhed forbedres. Det kræver:
- reduktion af næringsstoffer og udledninger
- håndtering af prædation fra skarv og sæler
- bedre international koordinering
- fortsat overvågning af iltsvind
- målrettet genskabelse af rev og habitater
De gode resultater fra Als viser, at naturen kan svare hurtigt, når levestederne genskabes. Men også, at det kræver en bred indsats at sikre, at de positive effekter ikke bliver spist op – bogstaveligt talt – af de mange presfaktorer, der fortsat påvirker det danske havmiljø.
