NEAFC-mødet i London endte i hårdknude – EU isoleret og pelagisk sektor advarer om kollaps i Nordatlanten
Forhandlingerne om de vigtigste pelagiske fiskerier i Nordatlanten er brudt sammen. Det årlige møde i Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC), der blev afholdt 11.–14. november i London, endte uden enighed om hverken kvoter eller kontrolforanstaltninger for makrel og blåhvilling i 2026. Ifølge både Europêche, EU-Kommissionen og den danske pelagiske sektor markerer resultatet et alvorligt lavpunkt i international fiskeriforvaltning – med direkte konsekvenser for danske fiskere.
Uden aftaler – og uden videnskabeligt grundlag
Delegationerne fra EU, Storbritannien, Norge, Færøerne, Grønland og Rusland mødtes i London for at fastlægge de samlede tilladte fangster (TAC) for 2026. Men i stedet for at nå en løsning, satte parterne sig fast i politiske skyttegrave. Resultatet er:
- Ingen TAC for makrel
- Ingen TAC for blåhvilling
- Ingen strammere regler for transhipment
- Ingen sikkerhed for russiske fangstdata, som ICES har brug for til at udarbejde rådgivning
Den manglende enighed kommer på trods af, at både makrel- og blåhvillingbestanden er under pres – og i makrellens tilfælde allerede under ICES’ anbefalede bæredygtighedsgrænse.
EU var den eneste aktør, der insisterede på at følge den videnskabelige rådgivning. Ifølge både EU og Europêche blev EU’s synspunkter gentagne gange isoleret, mens flere delegationer åbenlyst støttede russiske positioner.
Rusland tilbage som tung aktør – EU står alene
Under forhandlingerne stod det klart, at Rusland igen har fået en central rolle i drøftelserne. Uden garanti for russiske fangstdata – som i forvejen er omstridte – svækkes hele grundlaget for en korrekt videnskabelig vurdering af bestandene.
Både EU-Kommissionen og Europêche peger på, at NEAFC’s beslutningsprocesser er blevet “dybt fejlbehæftede”, og at samarbejdsviljen er faldet markant. Det står i skarp kontrast til andre regionale fiskeriorganisationer som NAFO, SPRFMO og IOTC, som i år har formået at indgå brede aftaler.
Makrelbestand i kritisk tilstand
Særligt makrelbestanden ser ind i en kritisk fremtid. Flere kyststater har i årevis fastsat ensidige og høje kvoter, som har bidraget til et systematisk overfiskeri. EU er nu den eneste kyststat, der fortsat følger den eksisterende fordelingsaftale.
Hvis ICES’ rådgivning ignoreres igen i 2026, advarer forskerne om, at der kan komme en nulfangstanbefaling i 2027. Analyser viser, at fangsterne de seneste ti år kunne have været op til 30 procent højere, hvis overskridelserne var blevet undgået.
Dansk pelagisk sektor: »Historisk lavpunkt – nu kræves politisk handling«
Hos Danmarks Pelagiske Producentorganisation er meldingen klar. Vi har nået et historisk lavpunkt for international forvaltning af fælles fiskeressourcer i Nordøstatlanten. Det er ikke bare pinligt – det er dybt tragisk. Nu må forhandlingerne løftes op på højeste politiske niveau, fortæller formand Esben Sverdrup-Jensen. De danske fartøjer har store interesser både i makrel og blåhvilling, og usikkerheden om 2026-kvoterne gør planlægning og investering mere risikofyldt end i mange år.
Europêche advarer: Fremtiden kræver en ny tilgang
Europêche’s talsmand Tim Heddema understreger, at fiskeriforvaltningen i Nordatlanten står ved en skillevej. Spørgsmålet er, om vi fortsætter med små konflikter og store konsekvenser – eller om vi finder en samlet løsning. Kun en ny tilgang med en klar makrel-TAC og en stærk forvaltningspakke kan sikre fremtiden for bestanden og for sektoren. Organisationen opfordrer EU til at overveje målrettede handelsforanstaltninger mod lande, der fortsætter med uholdbare fangststrategier.
Fortsætter uden styring
Med forhandlingernes sammenbrud går fiskerisektoren ind i 2026 uden klare kvoter og uden fælles regler for nogle af de vigtigste pelagiske bestande i Nordatlanten. Både EU, sektoren og forskningsmiljøet advarer om, at fortsat overfiskeri kan få uoprettelige konsekvenser.
Samtidig står danske fiskere tilbage med en hverdag, der bliver stadig sværere at navigere i – mens de venter på, at kyststaterne igen sætter sig til forhandlingsbordet med reel vilje til løsning.
