I det videnskabelige tidsskrift Biology Letters er resultaterne af en undersøgelse netop blevet offentliggjort, hvor man har udstyret 2000 skaller med mini-brobizzer, som har vist, at fisk ved at migrere kan undgå at blive spist.
Seniorforsker Christian Skov fra DTU Aqua, som er hovedforfatter til artiklen i Biology Letters fortæller, ”Når vi skal bevæge os fra sted til sted, så skal der som regel være et formål. Så hvorfor flytter dyr eller fisk sig, som de gør? Det kan der være mange og gode teoretiske bud på, men de er i reglen svære at teste i virkeligheden. Derfor er det meget spændende, at vi nu har kunnet vise eksperimentelt, at der er en gevinst ved at flytte sig mellem forskellige levesteder, nemlig at man kan undgå at blive æt.”
Man har i projektet over en fireårig periodei, mærket mere end to tusinde skaller med små elektroniske mærker, ligesom vi kender dem fra storebælt, bare som små mini-brobizzer. På den måde har man kunnet følge hver enkelt fisks rejse ind og ud ad både Viborg Sø og Loldrup Sø, som i den anledning har ageret forsøgsområder for projektet.
Resultatet viste overraskende nok, at mange skaller forlod søen om vinteren. De svømmede med andre ord fra et område, hvor der var rigeligt med føde og ud i vandløbene, hvor risikoen for at sulte var betydeligt større: ”I søen var der mad nok, i vandløbet noget mindre, hvillket vi også kan se på, at fiskemaverne på skallerne nærmest er tomme,” fortæller Christian Skov, DTU Aqua.
Svaret, på hvorfor mange skaller alligevel forlod søen, fandt Christian Skov og kollegaer i en nærliggende skarvkoloni. Her genfandt biologerne ved hjælp af en minesøger pitmærker / mini-brobizzer fra fisk spist af skarver.
”Ved derefter at gå tilbage og se på data for hver enkelt af de spiste fisks færden, indtil den blev spist, kunne vi beviseligt konstaterer, for første gang nogensinde at nogen fiskearter, har en konkret fordel ved at vandre i forhold til at undgå at blive ædt,” fortæller seniorforskeren.
Undersøgelsen er blevet lavet i samarbejde med kolleager fra Lunds Universitet, Sverige og Eawag i Schweitz og har været finansieret af Fiskeplejen og Det svenske strategiske forskningsråd.
