»Der er lort i vandet«, men hvorfor straffer vi så kun landmændene? Det spørger Knud Jeppesen om, som landmand og debattør. Han har i både læserbreve og interviews i bl.a. Maskinbladet og på Effektivt Landbrug advaret om at spildevandsproblematikken fra de kommunale renseanlæg og overløb oftes glemmes i debatten om vandmiljøet.
Landbruget får skylden for kvælstoftabet i vandløb og kyster, mens kommunale spildevandsanlæg fortsat slipper, til trods for gentagne overløb med urenset spildevand.
Den Grønne Trepart, der er en politisk aftale, har netop til formål at reducere kvælstofudledningen fra landbruget og forbedre vandmiljøet i Danmark. Aftalen indebærer en række restriktive regler, der skærper kravene til landbrugernes kvælstofudledning til de danske kystvande.
I et tidligere læserbrev; »Spildevandsforurening uden sanktioner« argumenterer Knud Jeppesen allerede tilbage i 2021 for, at vandselskaber »belønnes« økonomisk for overløb, mens landmanden straffes hårdere dvs. landbruget ender med at få regningen. Så imens landbruget i 1990´ernetog tog fat og fik nedbragt belastningen til natur og miljø, så står det anderledes skidt til med forvaltningen af de næringsstoffer, der tilbage i 1986 og helt frem til 2021 uhindret og uden straf og sanktioner får lov til at passere fra de danske byer igennem et utidssvarende og underdimensioneret spildevandssystem og direkte ud i vandmiljøet.
Københavns Kommune havde i perioden 2020–2022 879 overløb og lukkede ca. 13,5 millioner m3 urenset blandingsvand, svarende til ~4,5 millioner m3 spildevand alene, direkte ud i Øresund. Og alene fra 2022 til 2023 blev antallet af overløbssteder øget fra 78 til 123. Mængden steg fra 3,2 til 7,8 millioner m3, en stigning på 147 procent på bare et år.
Overløb er lig med afføring i åbent hav
Efter længere tørke hjælper regnskyl med at rense kloakkerne ud – hvilket har udløst badeforbud i en lang række kommuner som blandt andet i København og Aarhus, ifølge oversigten. Bakteriekoncentrationen stiger dramatiske hurtigere efter regn . Undersøgelser viser, at kloak-overløb kan forurene åbent hav i kort tid, bl.a. med colibakterier og enterokokker, som kan forårsage diarré mv.
Jeppesen påpeger, at kvælstof fra landbruget også fortyndes, »fordamper« og tilbageholdes i jorden, mens spildevandsoverløb ignoreres, til trods for at de indeholder præcis de samme problemstoffer
Krav til forbedringer
Over 99 procent af hus-spildevandet er renset i Danmark, Dette rensearbejde foregår typisk i tre faser: mekanisk, biologisk og kemisk rensning, hvoraf 94 procent sker via tertiær behandling, der fjerner næringsstoffer som kvælstof og fosfor, samt også mikroforureninger, bakterier og tungmetaller. Men overløbssystemer er ofte under-dimensionerede og utilstrækkeligt overvågede.
Knud Jeppesen har længe kritiseret, at reglerne for udledninger ikke er opdateret siden 1987, og at Miljøministeren har afvist at stramme krav til renseanlæg i de nye vandplaner. De nye vandmiljøplaner, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen (MST). Planer som er en del af en samlet indsats for at forbedre vandmiljøet i Danmark. Planerne, der dækker perioden 2021-2027, er de tredje i rækken og fokuserer på at opnå god tilstand i vandløb, søer, fjorde og grundvand senest i 2027, som krævet af EU’s vandrammedirektiv.
Knud Jeppesen stiller et vigtigt spørgsmål: Hvorfor får landmændene skylden for miljøproblemerne, mens spildevandsselskaberne fortsat kan slippe afsted med at overløbe med kloakvand, specielt når vi har kraftig regnskyl eller direkte skybrud, som vi netop oplever i disse dage. Det sker helt uden bøder eller noget politisk pres?
Spørgsmålet er blevet presset frem i debatten, efter at eksempler fra over 50 kommuner, bl.a. Aarhus – viser problematiske overløb med badeforbud til følge. I Aarhus er man i fuld gang med separatkloakering i de fælleskloakerede områder – her forventer man at projektet er klar – først i 2085 – altså først om 60 år..
Knud Jeppesen repræsenterer en voksende bekymring: At vi tillader store overløb, med alvorlige konsekvenser for badevand og økosystemer, mens landbruget kæmper mod skærpede krav i nye kvælstofplaner. Spørgsmålet er: Hvor længe finder vi os i, at én sektor bærer byrden, mens andre overløber i stilhed?
Et rent havmiljø er fundamentet for dansk fiskeri
For fiskeriet er denne debat ikke blot en politisk kampplads – det handler om levebrødet og om havets fremtid. Et sundt og bæredygtigt havmiljø med god biodiversitet er en forudsætning for, at fiskebestandene kan trives og forny sig. Derfor vækker det bekymring i erhvervet, når fokus i miljøindsatsen ensidigt rettes mod landbruget, mens massive overløb fra utidssvarende spildevandssystemer stadig tillades og tilmed normaliseres. Når kystområder igen og igen må lukke for badning pga. bakterieforurening, er det et tydeligt tegn på, at noget er galt – ikke kun for badegæsterne, men også for fiskerne, der afhænger af sunde kystnære økosystemer. Vi bliver nødt til at rette blikket mod hele forureningsbilledet, ikke kun én sektor, hvis vi reelt ønsker at beskytte vores havmiljø – for fiskeriet lever ikke af undskyldninger, men af rent vand og liv i havet.
