Det er DANVA, der som interesseorganisation for alle der arbejder professionelt med vand og spildevand, har inviteret til konference med politikere og fageksperter om samfundets forventninger til håndtering af regn- og spildevand. DANVA ønsker at få regler om, hvorledes det er muligt at håndtere de klimarelaterede vandmasser fremadrettet.
Det skriver interesseorganisationen i et nyhedsbrev under overskriften – Regler hæmmer vandselskabers indsats mod overløb af spildevand.
I sommerens løb var flere eksperter overrasket og grundigt rystet over, at flere kommuner i København’s området havde givet tilladelse til, at udlede voldsomme mængder urenset spildevand direkte ud i Øresund – helt udenom rensningsanlæggene. Sagen blev hurtigt kaldt »Gyllegate« i pressen.
Som reaktion på dette, er der siden vokset et stort og ambitiøst ønske om bedre beskyttelsen af vandmiljøet. Det ser man også af den mediebevågenhed der har været om emnet, det sidste halve års tid.
Kommunerne og renseanlæggene har haft høje ambitioner om at sikre menneskers sundhed samt skærme vandmiljøet og udnytte de ressourcer, som også findes i spildevandet.Der arbejdes konstant på at gøre tingene endnu bedre, og interesseorganisationen DANVA presser da også på for, at fjerne både bureaukratiske barrierer i lovgivning og utilsigtede reguleringer, der netop står i vejen for renseanlæggenes indsats for mennesker og miljø, skriver DANVA videre i meddelelsen.
Konferencen’s tid og sted
Derfor og på den baggrund afholder DANVA, mandag den 30. november 2020 kl. 10.00 en konference i Industriens Hus i København under temaet, »Samfundets forventninger til udledning af regn- og spildevand«.
Konferencen har flere hundrede deltagere, som alle virtuelt følger konferencen, der tager fat om udfordringerne med de forskellige typer udledninger som:
- regnbetingede udløb
- overløb fra kloaksystemer
- by-pass på renseanlæg
- planlagte udledninger
- m.fl.