En halvtreds meter lang og syv meter bred Coaster, har under bugsering fra København til Grenå, taget vand ind og ligger nu på små 20 meter vand lige nord for Hesselø i Kattegat.
Lørdag aften omkring kl. 20.00 fik SOK (søværnets operative kommando) melding om at coasteren tog vand ind og de to besætningsmedlemmer forsøgte at pumpe vandet ud. Sok sendte en helikopter af sted med ekstra pumpeudstyr, for at assisterer den forulykkede coaster.
Men på et tidspunkt nåede vandet et punkt, hvor det ikke var muligt at pumpe skibet tomt længere, så det kunne holde sig flydende. Begge besætningsmedlemmer blev derfor kl. ca. 21.30 reddet væk fra det synkende skib og en lille time senere, sank skibet så.
Stabsvagt Palle Lauritsen fra SOK fortæller til BT, at man søndag morgen havde en enhed ude for at tjekke for eventuelt udslip af olie, men der blev ikke meldt om nogen olieforurening omkring skibet.
Kilde: BT
FiskerForum.com