Brislingekvoten er sat alt for lavt, fordi der er masser af brisling over hele havet, lyder det i en frustreret kommentar fra skipperen på L228 Susanita, Hjalmer Kristensen fra Hanstholm.
Hjalmar Kristensen er lige for tiden skipper på L228 Susanita, og han er – forståeligt nok – dybt frustreret over fastsættelsen af brislingkvoten for 2019. Han er meget irriteret over, at kvoten er mindre i 2019 sammenlignet med tidligere år. Især når man som skipper kan konstatere, at havet syder af brisling stort set overalt:
Vi er netop vendt hjem efter to et halvt døgns fiskeri – med 370 tons i lasten. Vi måtte desværre afbryde turen på grund af mekaniske problemer, men vi er straks på farten igen når problemerne er fikset, siger Hjalmer Kristensen til FiskerForum.
Brisling står tæt på kysten
Han fortæller, L228 Susanita og besætning heldigvis ikke skal sejle langt til fiskeriet, da der i år er en tydelig tendens til, at brislingerne står meget tættere på kysten end normalt for sæsonen. Han siger videre, at på nuværende tidspunkt plejer at fiske omkring Helgoland, men sådan er det ikke i år:
Lige nu skal vi sjældent mere end godt 100 sømil hjemmefra før vi kommer til fiskene. På sidste tur fiskede vi ved Elbow Spit, og kunne se brislinger hele vejen ind over på sonar og ekkolod. Vi plejer næsten aldrig at se så mange brislinger på denne tid af sæsonen, påpeger Hjalmer Kristensen.
Han forklarer videre, at han lagde mærke til denne tendens allerede under årets alt for kort tobis sæson. Her var der brislinger blandt tobiserne, hvilket er meget usædvanligt.
Det mest mystiske er, at der ikke er nævneværdig bifangst i brislingerne i år. Jeg har min helt personlige teori om dette, som går på, at der ganske enkelt er så mange brislinger, så de så at sige “presser” de andre fisk væk – lidt som det er tilfælde med sild, når der er rigtig mange af dem, siger Hjalmer Kristensen til FiskerForum.
Latterligt lavt TAC
Hjalmer Kristensen synes derfor, at den fastsatte TAC for brislinger er helt ude i skoven: Jeg er jo blot en simpel fisker, så hvad ved jeg om det, tilføjer Hjalmar med et smil. Hjalmar har været i fiskeriet i mange år, men som tilfældet har været i alle år, så er det ikke fiskerne, som politikere, biologer og andre rådgivere tager med på råd, når kvoterne bestemmes.
Det starter jo allerede ved fastsættelsen af tobis-kvoten for 2019. Her valgte man at fastsætte en usædvanlig lav TAC, selv om fiskeriet i 2018 var historisk godt. Nogle gange må man tage sig til hovedet, fortsætter Hjalmar i telefoninterviewet med FiskerForum.
Kystbådene har godt fiskeri
Kystbådene, som fisker ud for Hanstholm, ser stadig tobis i pæne mængder i konsumtrawlene, det er usædvanligt, og vidner om, at der masser af tobis til trods biologernes negative antagelser. Det samme gør sig gældende for brislingerne, som er meget fremherskende på alle pladserne. De mindre brislingbåde har desværre også været nødt til at rigge om til konsumfiskeri igen, grundet den lave mængde brislinger som er tildelt, og allerede opfisket, sørgeligt da det blot sætter konsumfiskeriet under unødigt pres.
Jeg solgt min båd for flere år siden, og er faktisk den båd jeg sejler med nu for rederiet Hametner, den har lige været over rederiet Beinur, inden John Anker overtog den. Jeg har aldrig fortrudt at jeg solgte båd og kvote, men må sige, at når situationen er som lige nu, er jeg da noget mere overbevist om at beslutningen om at sælge var den rigtige, konstaterer Hjalmer Kristensen.
Det danske fiskeri går kun en vej, og er ikke blevet båret frem af nogen. Nærmere blot snakket ned hele tiden. Jeg syntes personligt, at det er helt grotesk at man kan pålægge et erhverv så store begrænsninger, når nu det er helt tydligt for alle i fiskeriet, at der jo er mere end rigeligt med fisk alle steder. Politikere og eksperter kan ikke sætte fiskeriet på en formel man har lært på universitetet. De burde i stedet lytte til dem, som har 40-50-60 års erfaring med fiskeriet, men det er der næppe mange stemmer i, slutter Hjalmar Kristensen.