Danskerne er på vej mod et kollektivt økonomisk selvmord, hvor vi som lemminger følger en kurs, der rammer vores fødevare-erhverv, transportsektor og samfundsøkonomi hårdt. Den grønne omstilling er blevet en næsten religiøs bevægelse, hvor vi blindt accepterer højere afgifter uden at stille spørgsmål.
Det skriver Ib Thomasen fra Vinderup om i et læserbrev i Dagbladet Holstebro Struer skrevet
Onsdag den 1. januar 2025 blev CO2-afgiften på brændstof hævet med 2,25 kroner pr. liter for momsregistrerede virksomheder. Dette rammer fiskere, landmænd og transportbranchen direkte – tre erhverv, der er fundamentale for vores daglige liv.
Fiskekuttere, lastbiler og landbrugsmaskiner har intet alternativ til diesel. Alligevel pålægges de flere afgifter, mens politikerne ikke tilbyder løsninger. Hvad skal fiskeren fra Thyborøn gøre, når dieselmotoren er den eneste mulighed? Hvad skal vognmanden gøre, når el-lastbiler endnu ikke er praktisk eller økonomisk realistiske?
Regeringen arbejder samtidig på at udfase landbruget og flytte produktionen til lande, hvor forureningen er langt værre. Vi risikerer at miste både arbejdspladser og forsyningssikkerhed uden at mindske verdens CO2-udledning nævneværdigt, skriver Ib Thomasen fra Vinderup.
Danmark står kun for 0,01% af verdens CO2-udledning – en forsvindende lille andel. Selv hvis vi eliminerede vores udledning, ville det ikke påvirke klimaet. Samtidig stiger udledningerne fra lande som Rusland, Kina og Indien. Vi kan altså gøre os nok så umage, men resultatet vil kun være symbolsk.
Hvorfor ikke fokusere på det unødvendige?
Hvis der skal findes penge til den grønne omstilling, kunne man i stedet se på unødvendige luksusaktiviteter. For eksempel kunne man indføre høje afgifter på gentagne flyrejser til udlandet. En afgift på 10.000 kroner for første rejse og stigende derefter ville ikke kun give penge i statskassen, men også spare miljøet for en unødig belastning.
Holstebro Kommune er et trist eksempel på ineffektiv grøn omstilling. Her har man valgt at investere i elbiler til hjemmeplejen, hvilket giver en merudgift på 2,2 millioner kroner årligt i otte år – penge, der kunne være brugt bedre. Denne investering ændrer intet på vores minimale andel af verdens CO2-udledning, men efterlader kommunen med færre midler til vigtig velfærd.
Vi danskere må forholde os til fakta. Vi er et lille land, og vores handlinger ændrer ikke verdens klima. Samtidig må journalister udfordre politikerne og holde dem fast på realiteterne i stedet for at understøtte utopiske idéer uden substans.
Jorden skal nok klare sig. Spørgsmålet er, om vi mennesker gør det og om vi samtidig vil undgå at ødelægge vores økonomi i processen.
Læserbrev af Ib Thomsen, Vinderup
Hvad betyder dette for dansk fiskeri?
For dansk fiskeri har de stigende afgifter og den grønne omstilling alvorlige konsekvenser. Diesel er uundværligt for fiskekuttere, og med øgede brændstofomkostninger bliver det dyrere at drive fiskeri. Dette presser fiskernes økonomi, især i mindre havne som Thyborøn og Hanstholm, hvor marginerne allerede er små.
Samtidig kan de højere omkostninger gøre dansk fanget fisk mindre konkurrencedygtig på det internationale marked. Det risikerer at skubbe danske fiskere ud af markedet og flytte fiskeri til lande med mindre miljøregulering og højere CO₂-udledning, hvilket underminerer de oprindelige mål for den grønne omstilling.
Hvis der ikke findes realistiske alternativer til diesel, eller hvis fiskerne ikke kompenseres for de stigende omkostninger, kan dette føre til en langsom afvikling af dansk fiskeri. Det vil ikke kun påvirke fiskerne selv, men også havnebyer, arbejdspladser og den danske fødevareforsyning.
Der er brug for en afbalanceret politik, der sikrer en bæredygtig omstilling uden at true fiskeriets eksistensgrundlag.
