Der var dramatik i luften over havnen i Klaksvik, da den store Not / Trawler Slættaberg, af endnu uforklarlige årsager, pludselig vædrede det mindre lineskib Ågod, der lå til kaj og var begyndt losningen af fisk.
Ågod havde netop anløbet havnen med fuld last, og var begyndt losningen, da den noget større not / trawler Slættaberg ved 16.00 tiden lokal tid, fik problemer med det tekniske på broen og derfor fik ændret retning og kurs, og i stedet for at forlade Klaksvik Havn og gå på fiskeri, pløjede ind i siden på det mindre linefartøj ved kajen.
Det er store kræfter der udløses, og det så da også en overgang ud til at Ågot, måtte opgive tilværelsen over vand og i stedet synke ved kajen. Heldigvis gik det ikke så galt og mandskabet om bord led heller ikke overlast ved den noget hårde vædring, de var blevet udsat for.
Ågots last af fisk, som anslået havde en værdi på 400.000,- kroner, gik desværre til under kollisionen. Skaderne vurderes på begge fartøjer i dag.
Det færøske Aktuelt.fo har filmet skibene efter kollisionen, se videoen her.