Grønlandshajen – verdens længstlevende hvirveldyr – forbindes oftest med kolde arktiske vande. Et nyt internationalt studie ledt af forskere fra Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet viser dog, at Skagerrak sandsynligvis fungerer som opvækstområde for unge grønlandshajer. Studiet peger også på at grønlandshajer slet ikke fødes i hverken Grønland eller andre steder i Arktis.
Det skriver Københavns Universitet – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i en pressemeddelelse
Den kan blive flere århundreder gammel og er, med sine mindst 5,5 meter fra snude til halespids, en af verdens største kødædende hajer. Grønlandshajen forbindes normalt med det kolde dybhav i Arktis, hvor den med en hvid ormelignende parasit dinglende fra hvert øje lever en langsom tilværelse omgærdet af mystik.
I et nyt studie med forskere fra Grønlands Naturinstut og Statens Naturhistoriske Museum i spidsen, præsenteres nye vigtige brikker i grønlandshajens gådefulde liv. Studiet viser blandt andet, at grønlandshajen færdes langt tættere på Danmark, end de fleste forestiller sig.
Forskerne har undersøgt fangstdata fra over 1600 grønlandshajer på tværs af hele Nordatlanten og her udmærker Skagerrak – mellem Danmark, Norge og Sverige – sig, som det område med den højeste andel af store unge hajer på mellem 90 og 200 centimeter.
»Vi betragter de dybeste områder af Skagerrak som et potentielt vigtigt opvækstområde for ’teenage-grønlandshajer’, og faktisk er studiet det første, der systematisk belyser forekomsten af grønlandshajer i Skagerrak«, siger lektor og marinbiolog Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum.
Mysteriet om hajernes fødsel
Et af de største mysterier omkring grønlandshajens levevis har i årevis været, hvor den føder sine (antageligvis) hundreder af unger per graviditet. Nyfødte grønlandshajer måler cirka 40 centimeter ved fødslen, og det nye studie slår fast, at det næppe foregår i fjorde eller på kontinentalsoklen i farvandet omkring Canada, Grønland, Island, Norge eller Rusland. Der er nemlig aldrig registreret hverken gravide hunner eller nyfødte unger i nogle af disse områder.
Gennem en grundig gennemgang af danske, norske og tyske museumssamlinger samt af videnskabelige upublicerede databaser fra Island, Norge og Rusland, er det dog lykkedes forskerne at finde observationer af nyfødte grønlandshajer – alle registreret nær den Midt-Atlantiske Ryg og Irmingerhavet syd for Island.
»Fremtidige målrettede studier vil med stor sandsynlighed bekræfte, at grønlandshajen føder sine mange unger i uforstyrrede dele af dybhavet nær den Midtatlantiske Ryg eller endnu dybere, hvor der ikke er megen aktivitet fra kommercielle fiskerier,« siger førstefatteren på studiet Julius Nielsen, gæsteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum og tidligere ansat på Grønlands Naturinstitut.
Danmarks dybeste havområde spiller en rolle
Grønlandshajen er listet som ’sårbar’ på den Internationale Rødliste over truede arter, og er i dag udsat for en betydelig bifangst, ikke mindst i trawl-, garn- og langlinefiskerier efter f.eks. hellefisk og torsk på dybt vand.
Derfor er den nye viden som studiet bringer for dagen om den geografiske udbredelse og fordeling af forskellige livsstadier vigtig i forhold til at kunne beskytte grønlandshajen på tværs af landegrænser i Nordatlanten.
»Studiet giver nyt liv til fortællingen om grønlandshajen i hele Nordatlanten – og åbner blandt andet for en forståelse af, hvordan Danmarks dybeste havområde også spiller en rolle i artens livshistorie,« siger Peter Rask Møller og tilføjer at det enkelte grønlandshaj-individ med stor sandsynlighed kan nå at færdes i meget store dele af hele Nordatlanten i løbet af dens meget lange liv.
Det betyder, at selvom fødselsområdet er den Midtatlantiske ryg, så kan teenageårene sagtens være i Skagerrak og først senere i livet opholder den voksne haj sig f.eks. i Sydgrønland eller ved Island. Det kræver dog meget mere viden fra f.eks. mærkningsstudier, hvis man præcist skal forstå, hvordan de forskellige områder bliver brugt.
150 års observationer og svenske lystfiskere
Også historiske data fra Danmark støtter konklusionen om Skagerrak som et specielt sted for grønlandshajer. Studiet stemmer nemlig fint overens med de strandinger og bifangster, som har fundet sted over de sidste 150 år i Danmark, og som er indsamlet og gennemgået af Fiskeatlasset ved Statens Naturhistoriske Museum.
I den nye forskningsartikel har forskerne også trukket på en nyere og lidt speciel datakilde for at undersøge grønlandshajerne i Skagerrak. Fangsterne stammer nemlig primært fra svenske lystfiskere, som fisker i Skagerraks dybhav og ofte fanger de små hajer. Dette bidrag har været helt afgørende for at dokumentere grønlandshajens almindelige tilstedeværelse i Skagerrak – en tilstedeværelse som ellers mest er kendt fra sporadiske strandinger eller bifangster igennem tiden.
I modsætning til mange af de andre områder som studiet af de 1610 grønlandshajer undersøgte på tværs af Nordatlanten, udmærker Skagerrak sig også ved, at voksne individer er meget sjældne.
»Det betyder ikke at de store hunner ikke kan være i Skagerrak, men sandsynligheden for at fange en stor hun er bare meget lille netop dér,« siger Julius Nielsen.
De store voksne hunner, der typisk måler over fire meter i længde og er over 100 år gamle, træffes hyppigst i arktiske områder, hvor der også strømmer varmt Atlantisk vand. F.eks. er Sydvestgrønland, Island og det sydlige Arktiske Canada, blevet identificeret som regioner hvor de allerstørste hunner hyppigst forekommer.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Ecology and Evolution – læs her
