Men udviklingen i fiskeriet, med nedskæringer i specielt besætningens størrelse i kystfiskerflåden, har dette navnligt betydet en forøget sikkerhedsrisiko på havet, specielt ombord på enmandsbetjente fiskefartøjer.
Igennem årene er der blevet stadig færre fiskere ombord på de mindre både, som for en stor dels vedkommende, i dag udelukkende betjenes af en enkelt fisker ombord.
Enmandsbetjente fiskefartøjer findes i hundredevis rundt om Danmark. En udvikling der er forstærket af, de store omkostninger det er forbundet med at have en besætning. En omkostning, som mange fiskeskippere har været nødsaget til at skrue ned for og eventuelt helt skære væk.
Men færre fiskere ombord har også betydet, at fiskerne har følt at de må tage en større chance og risiko i det daglige, end hvad der nogen gange er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
En risiko, som man havde et helt andet forhold til i de helt gamle dage. Uden dog at gå i detaljer om årstal og kildeangivelse, så havde bønder, som også fiskede til livets ophold, et mere kontant forhold, til det at bruge livsforlængende udstyr, som korkbælter og andet – for som de sagde dengang. »Var det Guds vilje man faldt overbord, så var der så absolut ingen grund til at trække pinen ud ved at forsøge at bjærge sit sølle liv ved at svømme rundt med bælte uden håb. Nej så hellere gå ned med det samme.«
Heldigvis har denne holdning ændret sig i fiskeriet. Så i dag forbereder man sig på eventuelle uheld, blandt andet ved at gennemgå Fiskeriets Arbejdsmiljøråd’s pjece »Sø- og arbejdssikkerhed for fiskere«. Efter en gennemgang her, skulle du gerne have erhvervet dig en grundlæggende viden om arbejdssikkerhed ombord i et fiskefartøj og blevet bekendt med de sikkerhedsmæssige- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med arbejdet ombord.
Så husk – Undgå overbordfald ved at sikre dig hjemmefra
Dette udsagn kommer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd med, hvor de sætter fokus på overbordfald fra enmandsbetjente kuttere.
Statistikken siger, at de seneste fem år har en fisker om året mistet livet.
Derfor sætter Fiskeriets Arbejdsmiljøråd nu fokus på sikkerheden her – med nyt informationsmateriale, når man sejler alene som fisker.
Én dødsulykke er bare én for mange
»Derfor gøres der nu en ekstra indsats for at oplyse om sikkerhedsudstyr og forholdsregler på enmandsbetjente fartøjer,« siger direktør i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Flemming Christensen. Der mener at mange alvorlige ulykker kan undgås, hvis man blot sørger for at have det rette udstyr med ombord.
Sikkerhedsudstyret er i dag så godt udviklet, at det ikke hæmmer eller ødelægger bevægelsesfriheden, når man bærer det. Det gælder for eksempel rednings- eller arbejdsvesten. Der i dag ikke fylder meget, da den er monteret med en lille patron, der aktiveres når den kommer i berøring med vand. Farverne har også ændret sig til de mere anonyme grønne og blå farver til mere pang-farvet veste som nærmest er skrig organge/gule og som kan ses på kilometers afstand, i det mørke hav. Disse veste beskytter også gerne mod kulden og hvis monteret med en PLB nødsender, der er koblet op på bådens MMSI-nummer, så er sikkerheden for hurtigt at blive fundet endnu større.
Læs artiklen om fisker Kaj Christiansen fra HanstholmI Fiskeritidende.dk har man historien om den 75-årige fisker Kaj Christiansen ombord på HM 141 »Pluto« fra Hanstholm, der fredag den 16. april i år, skulle hive trawlet, pludselig fik mellemlinerne kørte op i en top i den ene side på tromlen. Han fortæller selv i artiklen hvorledes det skete og hvad uheld det medførte:
»Jeg ville skubbe til mellemlinen. Sådan har jeg gjort så tit, men der var en kordel med en pig i Taifunen, og den greb fat i min gummibluse,« fortæller Kaj, der normalt styrer linerne på ved at dreje med roret. Kaj blev fanget i spillet og trukket med rundt af tromlen. Han fik to omgange, inden han manuelt fik slået tromlen fra på håndtaget.
Det nødstop, Kaj Christiansen ellers altid har om halsen i en snor, kunne han ikke finde.
»Den plejer jeg at have midt på brystet. Der er jo en udløser på, som får det hele til at stoppe. Men den var nærmest røget helt op på min ene arm, fordi mit gummitøj var blevet rykket i stykker,« fortæller han. Så da den nordjyske fisker Kaj Christiansen fik lokaliseret nødstoppet, hang han i det ene ben i tromlen med hovedet nedad. Med nødstoppet kunne han sikre sig, at motoren stoppede med at trække fremad. Hele systemet løsnedes derved, så han kunne skære sig fri.
»Jeg havde en kniv i lommen, som jeg fik fat i, og så kunne jeg skære gummitøjet af,« forklarer han og priser sig lykkelig for at han kunne aktiverer nødstoppet på sig, for ellers var fredag den 16. april 2021 temmelig sikkert blevet han sidste.
»Det er 100 procent sikkert, understreger han og fortæller at det blødte rigtig meget. Det ene øre var trekvart revet af, og de måtte også sy seks sting i baghovedet på mig. Det blødte noget så enormt.«
Da Kaj havde vristet sig fri, kaldte han på sin makker og fortalte om ulykken. Han kunne selv sejle i havn i Hanstholm, hvor hans søn og svigerdatter tog imod og fik ham afsted i ambulance. Kaj blev smertebehandlet og syet i hovedet på Thisted Sygehus, og på Aalborg Universitetshospital blev øret syet sammen igen.
Fisker Kaj Christiansen er stadig forslået efter den voldsomme medfart og kan stadig mærke det i både nakke, ryg og i armen. »Jeg var jo virkelig i klemme«, forklarer han og priser sig lykkelig over, at han allerede i 2005 fik et automatisk nødstop, som han altid har på sig, når han er på havet.
»I 2005 var der en ung mand, der satte livet til. Min kone troede, det var mig, da hun hørte det. Vi talte meget om det, og så fik jeg lavet sådan en nødstop. Siden har jeg ikke været på havet én dag uden. Den generer ikke det mindste. Den fylder ikke meget. Den er tre gange så tyk som en en-krone, og så følger den mig bare.«
Læren af dette er vigtig – Tag` aldrig på søen uden nødstop
Har du husket arbejdsvest / redningsvest
- Vesten forlænger den tid, du kan ligge i vandet og sikrer, at du holder dig flydende og har kræfter tilbage til at kravle op af redningslejderen. Brug gerne en med lys.
- Sørg også for at have tøj eller foliedragt/ hypotermipose med, så du kan undgå yderligere afkøling.
- PLB personlig nødpejlesender. Den lille sender, som du kan bære på dig – eksempelvis i brystlommen, er knyttet til bådens nummer. Den er hurtig at aktivere, og med den vil du nemt og hurtigt blive fundet fordi redningstjenesten lynhurtigt får en præcis gps-position.
- Nem adgang til skibet ved overbordfald. Ved overbordfald skal du så nemt som muligt kunne komme op på skibet igen. Der skal derfor være indbyggede trin i skibssiden, en fastmonteret lejder eller en, som er let at trække ud over rælingen.
- Fjernbetjent nødstop (dødemandsknap). Brug af en (automatisk trådløs) fjernbetjent nødstop betyder, at du kan stoppe motoren og andet mekanik ombord på skibet – så skibet ikke sejler videre, hvis du eksempelvis er faldet overbord, eller bliver fanget i tovværk eller andet.
I Fiskeriets Arbejdsmiljøråds nye informationsmateriale kan du få flere detaljer om de forskellige typer af sikkerhedsudstyr.
