Jomfruhummerrationer vokser igen og i den kommende uge kan der fanges lidt flere hummere, lyder den nye anbefaling fra Danmarks Fiskeriforening. De har netop besluttet at følge Jomfruhummer-udvalgets indstilling.
De anbefalde mængder / rationer stiger sammenlignet med uge 22 og 23. Hvilket skyldes efterspørgslen er steget en smule og nu forventes at kunne stige langsomt den næste tid under forudsætning af yderligere lempelse af Corona-krisens restriktioner.
Jomfruhummer-udvalgets anbefaling betyder, at der fra mandag 8. juni kl. 00.01 til søndag den 14. juni kl. 23.59 anbefales maksimalt at lande følgende rationer:
Fartøjer under 12 m:
- 700 kg store jomfruhummere
- 200 kg små jomfruhummere
Fartøjer over 12 m og under 19 m:
- 1000 kg store jomfruhummere
- 300 kg små jomfruhummere
Fartøjer over 19 m:
- 1.300 kg store jomfruhummere
- 400 kg små jomfruhummere
Rationerne gælder for alle, og det er fortsat op til fiskerne selv at planlægge og udføre fiskeriet og Jomfruhummerudvalget anbefaler igen, at man er opmærksom på, at markedet forventes at have vanskeligt ved at aftage store landinger en dag af flere dage gamle hummere.
Jomfruhummerudvalget træder sammen igen onsdag 10. juni 2020 for at komme med en indstilling til Danmarks Fiskeriforening om fiskeriet i uge 25.