Sælbestanden stiger hastigt i de danske farvande – og det samme gør mængden af parasitter, der formerer sig i sælernes maver.
Det skriver professor Kurt Buchmann fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, i en artikel på Forskerzonen på Videnskab.dk.
Buchmann påpeger, at danske fiskere står over for udfordringen med sultne sæler, der ødelægger deres fangst og kun efterlader fiskehoveder i garnene og på langlinjernes kroge. Den hastigt voksende sæl-population kan stjæle en stor del af fiskernes indtjening, og nu er der opstået en ny udfordring i sælernes økosystem.
Både grå-sæl og spættet sæl er inficeret med parasitter, der kan ramme både fisk og mennesker.
Fisk, som vi ellers gerne vil nyde på spisebordet, er i stigende grad inficeret med larver af de parasitter, som sælen bærer i sin mave. Parasitterne er på programmet for verdenskongressen i parasitologi, ICOPA XV, der blev afholdt i august måned i København sidste år. Her delte forskere fra hele verden dele den nyeste viden om en række parasitter, der påvirker mennesker og vilde dyr samt husdyr og kæledyr.
De pågældende orme har de videnskabelige navne sælorm (Pseudoterranova) og leverorm (Contracaeum)
Det er en del af den naturlige livscyklus for begge orme-arter, at sælerne har de kønsmodne orme (hanner og hunner) i deres maver. På samme måde huser fiskene larvestadierne af parasitterne, så fisk og sæler er tæt forbundet for at opretholde parasitternes livscyklus.
Ormene parrer sig i sælernes maver, og de ægproducerende hun-orme leverer parasitæg til havmiljøet via sælens afføring. Æggene klækkes i havet, og de meget små larver, der kommer ud af parasitægget, bliver spist af små krebsdyr, der senere ender i fiskene, når de skal have noget at spise.
Når sælen efterfølgende spiser fisk med parasitlarver, udvikler ormene sig til det voksne stadium og parrer sig igen i mavens varme miljø – og dermed starter deres livscyklus forfra.
I august måned 2022 afholdtes verdenskongressen i parasitologi i København, hvor forskere præsenterede den seneste udvikling og forskning på området.
Der er fundet hundreder af orme i inficerede fisk, og det går slemt ud over fiskens muskelmasse, som skrumper og bliver af dårligere kvalitet – mindre protein og mere vand. Med andre ord får man langt mindre fiske-kød ud af en sådan fisk, når man serverer den på spisebordet.
Og sidst, men ikke mindst: Nu ser det ud til, at ormene fra fisken kan ende i mennesker, der spiser de inficerede produkter.
Det første tilfælde i Danmark blev opdaget under corona-nedlukningen. En ellers sund ung mand, der havde haft symptomer fra næsehulen i månedsvis og var blevet behandlet for overfølsomhed, viste sig pludselig at være inficeret med en sælorm i næsen.
Symptomerne lignede meget dem, man ser hos allergiske mennesker, der får løbende næse og kløe. Ormen i næsen kunne forklare, hvorfor medicin mod høfeber ikke havde den ønskede effekt på patienten. Forskere vil præsentere alle detaljer om dette fund og arbejdet med at bestemme identiteten på ormen i mandens næse under verdenskongressen.
Den mest sandsynlige forklaring på infektionen hos den unge mand er, at han har spist rå fisk med ormelarven i, men det kan ikke udelukkes, at larven er kommet ind under en svømmetur i de friske bølger. Dette vil fremtidige undersøgelser se nærmere på.
På verdenskongressen vil forskere diskutere de stigende problemer med sæl-parasitter i fiske-produkterne og måske komme med kreative løsningsforslag. Undersøgelserne blev præsenteres på ICOPA XV, verdenskongressen i Bella Center i august 2022, hvor mange erfarne parasitforskere fra alle dyrearter er repræsenteret.
Forskerzonen er forskernes helt eget sted. Her kan de formidle deres viden til resten af samfundet og komme direkte i kontakt med erhvervsliv og politikere samt skoler og borgere.
