Fiskernes kamp mod sælerne fortsætter, nu er der ikke længere tale om lokale og mindre problemer med sælerne for de danske kystfiskere.
I denne uge har NaturErhvervstyrelsen for Fiskeri haft møde med Bornholms og Christiansøs Fiskeriforenings formand Thomas Thomsen, som på vegne af fiskerne har fremlagt fiskernes problemer med sælerne, der nu direkte går ind og truer deres eksistens.
Selv om fangstredskaberne bliver ødelagt og fangsten bliver ædt direkte fra garnene, vil NaturErhvervstyrelseen ikke umiddelbart tage nogen beslutning om ”justering” af bestanden, man vil først have undersøgt om det i virkeligheden ikke kun er en lille del af sælbestanden der volder problemer.
Det kunne en lidt frustreret formand Thomas Thomsen tørt konstatere overfor DR`s P4 Bornholm, da første møde med NaturErhvervstyrelsen var overstået. ”Vi fik ikke noget konkret ud af mødet, men jeg forventer at der kommer en lang række af møder, inden vi finder en løsning.”
”Vi presser på for at få lavet en ny sælforvaltningsplan, hvor vi for lov til at udtynde bestanden og hvor skaderne på redskaber og garn bliver erstattet fornuftigt.” Slutter Thomas Thomsen.
Inden det næste møde kan man ved ”Sælsyn” se billederne af skambidte fisk fanget omkring Bornholm. Men det er ikke kun omkring Bornholm man har problemer. De seneste tællinger fra Vadehavsområdet lyder på en stigning af sælbestanden på hele 11 procent i forhold til sidste tælling i 2011. Dvs. der i dette område af Danmark i dag er op mod 40.000 sæler.
Langs Øresundskysten og ned til det sydlige Sjælland meldes det at om op til 60 – 70 procent af fangsterne er skambidte og ved den jyske nordvestkyst anslår lokale fiskere at mellem 10 og op til 30 procent er deres fangster kan kasseres pga. skambidte fisk.
Fiskerne er truet på deres eksistens
Kilde: dr.P4.Bornholm – Danmarks Fiskeriforening – Fiskeri- og Søfartsmuseet
FiskerForum.com